Operation Pandoras æske af Jacob Munkholm Jensen

Oprettet: 12.09.2011 - 10:34

Bog: "Operation Pandoras æske" af Jacob Munkholm Jensen

Bogens forside

Joakim kommer på sporet af en hemmelig nazi-skat i Berlins undergrund, men må erkende, at han er oppe mod meget større kræfter og ikke engang kan stole på sine nærmeste

Forfatter: 
Jacob Munkholm Jensen
Udgivet: 
2011
Forlag: 
Mellemgaard
Sidetal: 
587
Lån bogen - Køb bogen

Romanen, som fermt er bygget op omkring myter og historier om gemte naziskatte, overlevende nazister og det 4. rige, byder på en barsk, rå, blodig og særdeles udspekuleret intrige.

Utallige forskere og videnskabsmænd over hele verden dør på mystisk vis, et ældre ægtepar likvideres i en plantage i Jylland, og de mystiske tildragelser samles endelig hos Joakim Balder-Sørensen, en mislykket forfatter med hang til folklore og vandrehistorier.

Kort efter det bestialske dobbeltdrab opsøges Joakim nemlig af den ældgamle, mystiske antikvitetshandler Victor Friis. Victor fortæller Joakim om en ukendt bunker bag den tyske værnemagts gamle hovedkvarter ved Silkeborg. I bunkeren skulle der befinde sig et krypteret gammelt dokument, som efter Victor Friis udtalelser vil lede frem til en ufattelig samling af guld, kunst og valuta for milliarder. Det lykkes Joakim at grave sig ned i bunkeren og finde dokumentet, men andre og ukendte gerningsmænd er ligeledes på sporet.

Dokumentet peger mod Berlin, og sammen med journalisten Mille opsøger Joakim en bekendt til Victor Friis, som er i besiddelse af en såkaldt enigma-maskine, der kan oversætte dokumentet.

Nu indledes en hæsblæsende skattejagt i Berlins labyrintiske underverden af mystiske katakomber, skjulte bunkere og hemmelige installationer fra krigens tid, men Mille og Joakim forfølges hele tiden af de ukendte modstandere.

Det skal snart vise sig, at det ikke kun drejer sig om skatten, men også om en grusom hemmelighed, som i værste fald kan true hele menneskeheden.

Det er noget af et plot, forfatteren har fået skruet sammen, og selvom der undervejs forekommer flere usandsynligheder og flere lidt for letkøbte tilfældigheder, så hænger det hele egentlig meget godt sammen. Læseren føres godt og grundigt rundt i manegen, og slutningen er i den grad noget af en overraskelse.

Forfatteren magter også knebet med at skifte mellem flere forskellige personer i historien, og handlingen får både liv og substans ved, at man sideløbende med den aktuelle handling også følger en dansk soldat i tysk tjeneste under 2. verdenskrig.

Der må ligge en omfattende research bag historien, men desværre er personbeskrivelserne temmelig skabelonagtige, og især sproget, som er meget forklarende, tungt og indimellem ligefrem højstemt, trækker også i negativ retning.

Ovennævnte mangler fratager dog ikke historien en høj grad af underholdning og spænding, og er man til konspirationsteorier får man i den grad noget for pengene.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.