Om sommeren af Karl Ove Knausgård

Oprettet: 05.04.2017 - 12:31

Bog: "Om sommeren" af Karl Ove Knausgård

Bogens forside

"Om sommeren" er det fjerde og afsluttende bind i den norske forfatter Karl Ove Knausgårds personlige encyklopædi.

Forfatter: 
Karl Ove Knausgård
Oversætter: 
Sara Koch
Udgivet: 
2017
Forlag: 
Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
354
Lån bogen - Køb bogen

Afslutningen på Knaugårds encyklopædi er lang som barndommens somre. De bedste beskrivelser flænser bevidstheden som pludselige minder.

Sommeren 2016. Sidste sommer med familien Knausgård, som vi (måske) kender den, Karl Ove, Linda og deres fire børn. En familie de ihærdigste læsere har fulgt gennem mastodontværket ’Min Kamp’ over de fire årstider i encyklopædien. Fra småbørnstiden med de tre ældste i klapvogn gennem Malmös gader til bilturene med tweenagere rundt i Ystad og omegn. Og hvorfor er det interessant at læse om denne familie? Det er det først og fremmest på grund af Knausgårds pen, præcis og poetisk på én og samme tid, og på grund af genkendeligheden i hans minutiøse erindringer og beskrivelser.

’Om sommeren’ byder blandt meget andet på forfatterens refleksioner over livet som forfatter og midaldrende mand, om friheden og om mulighederne der lukker sig. ”For hvad skal en midaldrende mand i korte bukser med frihed? ” Knaugård kommenterer og henviser til sine egne tekster, og læseren er ganske ofte med helt inde i skrivestuen.

Sidehistorien om den ældre kvinde Johanne, som har forladt mand og børn for kærligheden, handler også om frihed og ikke mindst om skam, et af Knausgårds grundmotiver. Denne historie væver sig fint ind i Knausgårds dagbogsskriverier om familiens liv på landet uden for Ystad. 

Hvad angår de encyklopædiske tekster om verden er der mange beskrivelser og ord, der opfylder enhver længsel efter sommer. Vandspredere, korte bukser, campingpladser, sommernætter, sommerregn, regnorme, isterninger, hveps, grill og mariehøns og meget mere. Ud fra disse overskrifter beskriver og associerer forfatteren frit. For eksempel ender afsnittet om håndmixeren med en beskrivelse af det moderne liv:

”vi sparer vores egne bevægelser, men den opsparede kraft gør os ikke stærkere, tværtimod bliver vi svagere og federe, så for at kompensere bevæger vi os ud af huset om aftenen og begynder at løbe hen ad vejene, i det som er en fuldstændig formålsløs ødslen med energi, kraften løber bare ud af os og kommer ingen eller intet til gode, og om det kunne man sige at mennesker har malet sig ind i et hjørne, eller det modsatte, at intet bliver mere menneskeligt end det, og at det er selve kronen på værket, det der gør mennesker til det mest suveræne dyr af dem alle: Den meningsløst løbende skabning.”

Knausgård trækker ikke i løbetøjet, men dvæler ved sin krops forfald og bugen, der hænger forræderisk ud over buksekanten og tænderne, der er grimme og gule og giver smilet hårde betingelser. Pikken der måske er for lille. Privatlivet skånes heller ikke her. Linda har en meget lille rolle, hun er nærmest usynlig i denne bog, i modsætning til ’Om foråret’, der i høj grad handler om hendes sygdom. Afskeden og beslutningen om skilsmisse dvæles der ikke ved. ”At det blev den sidste nat vi havde sammen, vidste ingen af os, men de næste to dage kom alt det der havde ligget mellem os, frem og vi fandt ingen anden måde at håndtere det på end at gå fra hinanden. Det gør stadig ondt at tænke på at vi var sammen denne nat (…). Så kommer sensommeren og blommerne ”og skallen er læderagtig og smagen bittersød, og intet materielt i denne verden ligner mere minder end netop det”.

Der er lidt langt mellem pennens bedste skriverier ’Om sommeren’, men når de kommer, ripper de op i erindringen som et mågeskrig fra barndommen eller en plade med Sting fra den tid, der fulgte.  

 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.