Ø af Steen Langstrup

Oprettet: 27.08.2016 - 12:00

Bog: "Ø" af Steen Langstrup

Bogens forside

Noa og hans kæreste Selina bliver forladt på en øde ø i Sydøstasien, og to dage senere bliver kun Noa fundet i live.

Forfatter: 
Steen Langstrup
Udgivet: 
2016
Forlag: 
2 Feet Entertainment
Sidetal: 
2012
Lån bogen - Køb bogen

Ny fremragende thriller der forvandler din drømmeferie til et mareridt. Steen Langstrup er tilbage i topform.

Den danske sommer kan være noget ustadig, og mens jeg skriver dette, står regnen ned i lårtykke stråler uden for vinduet. Alligevel har jeg ikke spor lyst til at bytte plads med romanens ny forlovede hovedpersoner Noa og Selina, som tilbringer deres ferie på en paradisisk tropeø. Måske fordi det er Steen Langstrup, der har sendt dem dertil.

Noa og Selina er på en drømmeferie i Sydøstasien. Her får de nys om et helt fantastisk sted at snorkle, men så forvandles drømmen brat til et mareridt…

Vi befinder os i et ikke nærmere bestemt sydøstasiatisk land, hvor den danske backpacker Noa sidder fængslet. Han har netop fået besøg af Line Bang Skovmand, som arbejder på den danske ambassade. Hun skal assistere Noa, der risikerer dødsstraf for mordet på sin forlovede. Noa påstår dog hårdnakket, at han er uskyldig. At han og Selina blev efterladt af de to fiskere, der sejlede dem til Ketamian Nationalpark, efter Selina var blevet forgiftet af noget i vandet. Og at hun døde i hans arme af denne forgiftning. Line finder det svært at tro på Noas forklaring. Dels findes der slet ikke noget, der hedder Kematian Nationalpark, og dels fortæller politiet noget helt andet om Selinas lig end Noa påstår. Men det er nu alligevel underligt, hvordan de to danskere endte på en øde ø mange timers sejllads fra fastlandet.

’Ø’ er den nyeste roman fra Langstrups hånd, og trods de sveddryppende omgivelser, formåede han alligevel at give mig gåsehud under læsningen, hvor siderne nærmest bare vendte sig selv.

Historien fortælles som en samtale mellem Line og Noa, og der springes i tid og sted, når Noa forklarer om sit og Selinas forhold; hvordan de endte på Kematian; og hvad der egentlig skete der. Som altid skriver Langstrup så filmisk, at alle scener står lyslevende for læserens indre blik. “Ø” lever også layout-mæssigt op til det sædvanlige høje niveau, hvor der er kælet for alle detaljer lige fra et gennemarbejdet grafisk udtryk til en omhyggelig korrekturlæsning.

Langstrup er snart aktuel med filmatiseringen af den prisvindende roman ’Alt det hun ville ønske, hun ikke forstod’, som er en utrolig skræmmende og brutal fortælling, der bevæger sig på kanten af subgenren tortur-horror. Også “Ø” får det til at risle ned ad ryggen på mig, men stemningen er her intens på en helt anden måde. Vi får ikke præsenteret blodige modbydeligheder denne gang. I stedet følte jeg mig fanget på øen med Noa og led alverdens kvaler sammen med ham. Angsten for hvad der sker med Selina. Tørsten og sulten. Rædselen for hvad der gemmer sig i det krystalklare vand og den mørke jungle. Og ikke mindst hans desperate forsøg på at få Line til at tro på sin historie, uanset hvor vanvittig den umiddelbart lyder. Det er simpelthen fremragende skrevet.

(oprindelig anmeldt på Gyseren.dk)

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.