Odd for evigt af Dean R. Koontz

Oprettet: 12.11.2006 - 13:06

Bog: "Odd for evigt" af Dean R. Koontz

Bogens forside

Odd Thomas fra Pico Mundo i Mojave-ørkenen er politiets faste synske medhjælper og skal med hjælp fra de hvileløse døde, han har kontakt med, hjælpe med en sag om mord og kidnapning

Forfatter: 
Dean R. Koontz
Oversætter: 
Kim Langer
Udgivet: 
2006
Forlag: 
Cicero
Sidetal: 
211
Lån bogen - Køb bogen

Lægen Jessup opsøger Odd Thomas midt om natten – som genfærd. Han er blevet slået ihjel og hans søn bortført. Det er nu op til Odd at finde sønnen, Danny, før også han bliver myrdet.

Dean Koontz introducerede Odd Thomas i romanen af samme navn fra 2004. Odd har den særlige evne, at han kan se de døde. Da de kan fornemme, at han kan se dem, kommer de ofte til ham, hvis de dør en unaturlig død, eller af andre grunde har svært ved at forlade de levende.

Da Odd derfor bliver opsøgt af Jessup midt om natten, er han ikke overrasket. Han er straks klar over, at der er sket noget og tager hen til lægens hus. Undervejs underretter han Politimester Porter, en af de få som kender til Odds særlige evner.

I huset finder Odd lægens lemlæstede lig, men der er ingen spor af sønnen, Danny. I stedet møder Odd en af bortførerne, som lammer ham med en strømstav. Før han kan gøre mere, bliver bortføreren dog afbrudt af politiets ankomst.

Ind i mellem kan Odd mærke, hvor andre mennesker befinder sig. Han begiver sig derfor af sted efter Danny, og det lykkes ham også at finde frem til et gammelt og nedbrændt casino, hvor Danny holdes skjult.

Men derved er alt ikke idyl, for Dannys bortfører er inkarneret ondskab, og bortføreren har også kendskab til Odds særlige evner!

Med bøgerne om Odd Thomas er Dean Koontz kommet stærkt igen efter nogle mindre gode romaner. Odd er en sympatisk figur, og man føler med ham i hans ønske om at leve et fredeligt liv, der dog hele tiden bliver afbrudt af de stakkels, søgende døde, som ikke forstår, hvad der er sket.

"Odd for evigt" er velskrevet i den "lige ud af landevejen"-stil, som Koontz også brugte i den første Odd roman. Her er spænding og gys, men også medfølelse og sorg. Koontz er tilbage på sporet som en af gysergenrens bedste.

Oversat af Kim Langer. Cicero, 2006. 211 sider.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.