Nyskoven bd. 1-2 af Edward Rutherfurd

Oprettet: 04.05.2017 - 13:54

Bog: "Nyskoven bd. 1-2 " af Edward Rutherfurd

Bogens forside

Nyskoven i Sydengland har i sin lange historie dannet rammen om alt fra kongemord og borgerkrig til familiefejder og heksebrændinger.

Forfatter: 
Edward Rutherfurd
Oversætter: 
Birgitte Brix
Udgivet: 
2017
Forlag: 
Turbulenz
Lån bogen - Køb bogen

Episodisk, dramatisk og farverig slægtsroman med historien som storslået kulisse.

Rutherfurd er kendt for sine historiske murstensromaner, knyttet til en bestemt lokalitet, hvor han følger et begrænset antal fiktive familier, ofte med særlige fysiske kendetegn, gennem flere århundreder. Det gælder også ’Nyskoven’. Hvor ’Sarum’ går tilbage til de allerældste tider, tager ’Nyskoven’ udgangspunkt i normannerkongen Rufus’s mystiske død i skoven og fører historien 900 år frem til vor tid. Jeg synes, Rutherfurd er bedst, når han er på hjemmebane som her, hvor han har rødder. Man skal ikke forvente dybsindige psykologiske personbeskrivelser, men de udfoldes tilstrækkeligt til at fastholde læseren. Der er god underholdning med kongemord, kærlighedsdramaer, slægtsfejder og meget mere, og den historiske baggrund, der inddrager både politiske, sociale, økonomiske og økologiske aspekter, fungerer fint. Allerbedst er Rutherfurd i sin fine, stemningsfyldte beskrivelse af den mytiske skov med dens rige dyre- og planteliv.

Skovfolket fremstår som et særligt folkefærd, hårdføre, pragmatiske, stædige og ukuelige. Når myndighederne truer deres eksistens, tager de, høj som lav, sagen i egen hånd, enten ved selvtægt eller med legale midler. De har deres indbyrdes stridigheder, men kan stort set enes om at snyde myndighederne, der ikke kan kontrollere det store område. Smugleri var f.eks. en yndet og accepteret beskæftigelse, som sikrede skovfolket adgang til luksusvarer som te og cognac.

De gamle slægter består helt op til vor tid. Den nutidige journalist, hvis job fører hende til Nyskoven, viser sig selvfølgelig at tilhøre en af de gamle slægter. Den enkelte familie fortsætter stort set traditionerne gennem århundrederne, men der er dog mønsterbrydere, børn der falder anderledes ud. Der er naturligvis også de sorte får. Det hænder, at familien slår hånden af et barn, der ikke lever op til forventningerne.

Nyskoven rummer sine egne hemmeligheder, som de tre ældgamle egetræer, der på mystisk vis springer ud midt om vinteren. Historiens gang går ikke helt sporløst hen over skoven, selv om forandringerne i de første århundreder er små. Der anlægges veje, en jernbanelinje føres igennem, og en fabrik kommer til og forgifter vandløbene. Under dronning Victoria var skoven i fare for at miste sin unikke egenart, men det mobiliserede skovfolket til modstand. I dag trues området af den omsiggribende turisme, men den største trussel er det massive behov for boliger.

Rutherfurd er en god fortæller, og hans fine beskrivelse af Nyskoven i kombination med hans underholdende slægtsbeskrivelser, alt sammen sat ind i en interessant historisk ramme, vil ikke skuffe hans trofaste læsere.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.