Nye rejsende af Tine Høeg

Oprettet: 10.02.2017 - 11:34

Bog: "Nye rejsende" af Tine Høeg

Bogens forside

En ung kvinde får job som gymnasielærer. Første arbejdsdag møder hun en mand i toget. Han er gift og har et barn.

Forfatter: 
Tine Høeg
Udgivet: 
2017
Forlag: 
Rosinante
Sidetal: 
216
Lån bogen - Køb bogen

Hudløs, tidstypisk og vedkommende debut skrevet i kortprosa med en god rytme og en herlig tør humor.

Den kvindelige hovedperson befinder sig i en tilstand, hvor hendes forhold til en mand forløber på hans præmisser. Som nyuddannet lærer er hun startet på et gymnasium og bliver samtidigt voldsomt forelsket i en mand i et tog. En mand der er gift og har en lille datter. I løbet af månederne august-december udvikles forholdet, men afvikles samtidigt på en foruroligende måde. Det er ren sex, der dyrkes og gerne i toget, hvor hun mødte ham første gang. Hendes insisterende fokus på hans nøgenhed efterlader manden som et rent objekt. Hun er sårbar for hans hurtige afslutning på deres møder.

Altid skal han af sted, hjem eller hente sin datter. På Facebook kan hun komme tættere på elskerens familie. Hendes hengivenhed for den lille datter virker ægte. ”Tænker på alt det I deler, som jeg ikke kan se. ” 

Historiens styrke ligger i kvindens rolle som nyuddannet lærer. Alt er nyt for hende, og situationerne bliver fortalt med en herlig tør humor. Kollegerne viser sig at være kompetente og venlige. Eleverne præsenteres også som meget forskellige og meget ungdommelige på trods af deres voksne tilgang til hovedpersonen. De kan lide hende. Kortprosaen gør den let at læse med mellem 10 og 15 linjer på hver side. Det giver en god rytme og bevirker, at hver sætning står skarpt og vedkommende.

Tine Høeg debuterer med denne store novelle i kortprosa-form: en vedkommende, tidstypisk roman og oplagt pligt- og lystlæsning for gymnasieelever og deres lærere.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.