Nu tuder jeg igen af Jacob Berner Moe

Oprettet: 07.09.2011 - 11:51

Bog: "Nu tuder jeg igen" af Jacob Berner Moe

Bogens forside

Noveller om almindelige mennesker i hverdagssituationer om det besværlige samliv mellem personer, der som hovedregel egentlig vil hinanden det godt, men hvor en forkert replik, det usagte eller mis

Forfatter: 
Jacob Berner Moe
Udgivet: 
2011
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
136
Lån bogen - Køb bogen

I seksten, suveræne noveller udstiller Berner Moe hverdagstrivialiteterne og stiller spørgsmålstegn ved om vi virkelig kender hinanden så godt som vi tror.

Novellesamlingen kredser om det hverdagsagtige og om forholdet mellem mennesker: mellem naboer, kærester, vennepar, mellem forældre og børn. Det er relationer mellem mennesker, der kender hinanden godt og så alligevel ikke helt.

I den rørende novelle Balter II og Dong mødes to ældre herrer hver morgen i hundeskoven for at lufte de firbenede, men en dag brydes det faste ritual ved at den ene inviterer den anden med hjem til kaffe med et alvorligt spørgsmål på hjerte.

I Blodbøg følger man demente Jørn på plejehjemmet med sine tanker og tilbageblik på trivielle, men vigtige øjeblikke i sit liv. Disse noveller er fine eksempler på, at Jacob Berner Moe formår at bevæge læseren.

Berner Moe formår også at få os til at grine. I den absurde novelle Postbuddet går der selvtægt i grundejerforeningen da et miljøbevidst postbud uforvarende kommer til at kritisere foreningens massive forbrug af Round Up for at få flotte græsplæner.

En af de klart bedste noveller er Naturens orden hvor ex-svigersønnen skal hente nogle ting hos ex-svigermor. Svigermoren der er leger katten efter musen, men så alligevel ikke gider og svigersønnen som naivt går med på legen, opbygger en intens spænding og medfører en trækken på smilebåndet.

Den røde tråd i novellesamlingen er det forventelige hverdagsagtige der tager en uventet drejning. Der er en form for indforståethed og korrekthed mellem personerne, men under overfladen er der noget på færde. Idyllen brydes, når en af parterne pludselig gør noget irrationelt; I Maleri med fod hvor ægtemanden pludselig i et anfald af provokation og til alle overraskelse køber et dyrt maleri med en kunstig fod stikkende ud af, eller i novellen Udstyr hvor et par er til middag hos et andet par og den mandlige gæst pludselig forsvinder ud af vinduet. 

Der er kort sagt lidt for enhver smag i ’Nu tuder jeg igen’. Berner Moes blik for at beskrive det på overfladen trivielle og samtidig på de indre linjer opbygge en lettere foruroligende latent spænding, skaber en velskrevet og underholdende novellesamling.

Novellen Udstyr kan downloades på Gyldendals hjemmeside, hvis man vil have en smagsprøve.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.