Nu er rosen hvid i dansk poesi

Oprettet: 14.11.2016 - 15:36

Bog: "Den hvide rose" af Olga Ravn

Bogens forside

Den hvide rose er en digtsamling om at være tæt på et menneske med alvorlig sygdom, om at blive på kærlighedens sted, selvom kærligheden er gået i stykker.

Forfatter: 
Olga Ravn
Udgivet: 
2016
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
352
Lån bogen - Køb bogen

”Rose er en rose er en rose er en rose….” står der i Gertrud Steins berømte vers fra digtet ”Sacred Emily” i 1913. Stein selv udtalte om verset:  "i det vers er rosen rød for første gang i hundrede år i den engelske poesi". Rød, fordi den er konkret, fordi den igen er en rose og ikke en tom metafor.

Nu er rosen hvid i den danske poesi og Olga Ravn manifesterer sig i den grad som poesiens herskerinde. Allerede inden bogen er åbnet, ser man hendes navn lyse skarpt med neon-grønne bogstaver ovenpå de hvide, smeltende, fede og måske fedtede bogstaver som danner titlen bagved. Den mint-grønne bog er i et lækkert håndgribeligt format og de mange hvide, blanke og tomme sider, som omslutter de 160 5-linjede digte, understreger den hvide farves betydning og udstråler samtidig en fornemmelse af fravær og tab. Når man står med den i hånden føles den som et lille kunstværk.

Indholdsmæssigt er det ikke nogen opmuntrende oplevelse at læse digtsamlingen. Hovedtemaerne er uhelbredelig sygdom og ulykkelig kærlighed. Olga Ravn kalder den selv for sin ”Heartbreak-bog”, men som læser bliver man opmuntret af det sprog som Olga Ravn formår at bruge i sin beskrivelse af disse tunge temaer. Hun kan sætte ord på det, som er så forbandet svært i livet og med sproget gå ind i fornemmelser og stemninger omkring det smertende, det der gør ondt i sjælen. Inger Christensen satte sig, med ”Sommerfugledalen” fra 1991, tungt på tronen, men nu står kronprinsessen klar i kulissen.

 I minimalistiske stil præget af gentagelser trækker hun læseren forbi små billeddannende og modsætningsfyldte skulpturer af ord. Det er som små kunstværker samlet i en installation, hvor farverne hvidt og sort dominerer. Ord som mælk, fedt, sæd og fnok (de små hvide hår på frøene som planter bruger til vindspredning – tænk på mælkebøtten) understøtter farven hvid, hvorimod at blomstre om natten, sort vand og natvandet sætter fokus den sorte farve og det er som om der er en bevægelse fra mørket til lyset. Mod det rosarøde -  måske en solopgang. Mod det hvide, det lyse, døden eller håbet?

Det er som en organisk tilstand. En konstant vekslen mellem det faste og det flydende. Fra roser og diamanter til betændelsens mælk og gullige væsker og denne vekslen følges op af en vekslen mellem et jeg og et du, den syge og plejeren. Det er som om Olga Ravn gerne vil beskrive, hvordan man, i den uhelbredelig syges nærvær, kan fanges i at ville gi’ den ultimative omsorg og dårlig samvittighed.

Digtene har numre, men det er ikke nødvendigt at læse bogen fra begyndelse til slutning. Man kan bare slå tilfældigt op og lade de små digte danne billeder i vilkårlig rækkefølge.

Und dig selv en stille time med den hvide rose. Den kan varmt anbefales.

 

 

 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.