Noget for noget af Anna Grue

Oprettet: 13.03.2006 - 13:05

Bog: "Noget for noget" af Anna Grue

Bogens forside

I en boligejendom på Østerbro i København passer viceværtens kone Jytte potteplanter og kæledyr, når beboerne er bortrejst - og snager i hemmeligheder og forøver pengeafpresning, lige indtil det gå

Forfatter: 
Anna Grue
Udgivet: 
2005
Forlag: 
Aschehoug
Sidetal: 
367
Lån bogen - Køb bogen

Det kan gå helt galt, hvis du lader naboen passe din lejlighed i ferien. Hvis altså naboen er psykopat og systematisk gennemgår dine skuffer for at kunne presse penge af dig …

Vi er på Østerbro i sommeren 2004. Journalisten Mette skal på ferie i Nice med sin oversættermand og deres femårige søn Esben. Hvad er mere nærliggende end at lade viceværtens kone Jytte se efter posten, vande potteplanterne og give marsvinet mad? Det gør hun jo i forvejen i resten af ejendommen.

Mettes far er kendt og elsket fra TV. Da en fortrolig historie om ham bliver lækket til et af de kulørte blade, regner Mettes voksne datter, Naja, ud, at historien kun kan komme fra et sted: Fra Jytte. Mette konfronterer den i øvrigt usympatiske Jytte med kendsgerningerne, men Jytte har en trumf i ærmet, som Mette under ingen omstændigheder vil have offentliggjort.

Herefter tager tingene fart. Mette får et sammenbrud, da hun ikke kan delagtiggøre sin nærmeste familie om, hvad der står på spil, men hendes elskelige gamle mor griber ind i begivenhedernes gang med skæbnesvangre konsekvenser. Også personerne uden for familiens kreds oplever et og andet, som vender op og ned på deres hverdag.

"Noget for noget" er en letløbende og underholdende roman, hvor spændingen accelererer henover midten. Mette har en vidtforgrenet familie og omgangskreds, så der er mange sidehistorier, som griber ind i hinanden - nogle gange meget dramatisk og nogle gange måske en smule urealistisk. Men som læser er man i godt selskab, og når man konstant vender endnu en side for at følge hoved- og bipersonerne i deres færden, skal et par mindre indvendinger ikke ødelægge indtrykket af en spændende og velskrevet underholdningsroman, som genremæssigt befinder sig et sted mellem femikrimi og chicklitt.

Anna Grue (født 1957) er magasinredaktør, og "Noget for noget" er hendes debutroman.

Aschehoug, 2005. 367 sider. Kr 229,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.