Blændende skrevet bog om de mentale eftervirkninger af 11. september 2001.
Finansmanden Hans van den Broek lever det gode liv i New York med sin kone Rachel og deres fælles søn.
Parret har planlagt at blive i New York nogle år, men terrorangrebet på byen d. 11. september 2001 bliver en traumatisk oplevelse og vendepunkt for Hans og Rachel. Hun flytter tilbage til England med sønnen, efterladende Hans alene og trist.
Hans lukker sig inde på sit hotel og forsøger på bedste vis at klare sig gennem dagen som vellønnet børsanalytiker og sørgende græsenkemand i New York. Hotellet bebos af et utal af særlinge som giver Hans en gryende kontakt med omverdenen.
Først da han møder immigranten Chuck Ramkissoon ændrer tilværelsen sig. Deres fælles passion for cricketsporten bliver den platform venskabet udvikler sig på. Chuck viser sig nemlig at være en mand med mange interesser og gøremål. Chuck har en vanvittig idé om at opbygge en cricketklub i New York, et projekt han ihærdigt forfølger med Hans på sidelinjen.
Chuck har dog ikke helt rent mel i posen. Hans lyssky forretninger bliver efterhånden tydeligere for Hans, selvom han til det sidste vælger at tro det bedste om sin nye ven fra Trinidad. Ét er de lyssky forretninger, et andet er at Hans gennem mødet med Chuck stille og roligt genvinder livsmodet og sluttelig indser nødvendigheden i at forlade New York og flytte tilbage til Rachel i England for at redde deres ægteskab.
’Netherland’ er en bog uden et eneste overflødigt ord, en bog om immigranters møde med storbyen før og efter terrorangrebet på World Trade Center. Forfatteren Joseph O´Neill springer elegant frem og tilbage i tid og sted, men ’Netherland’s detaljerigdom og komplekse hovedpersoner gør læseoplevelsen fuldendt.
En oplagt og nødvendig bog til sommerferien.
smag på bøgerne – en bid om dagen
Om Netherland er den bedste bog, jeg har læst i år, er svært at sige. Men det er en bog hvis indhold vil rumstere i mit hoved længe.
"Stor amerikansk bog" er et af de udtryk, der er brugt om den. Måske, men ikke på den måde jeg plejer at anskue det. Fortælleren er holllænder, bosat og gift i GB med engelsk kvinde, begge flyttet til NY. Fortælleren, Hans bliver efterladt, da Hans kone og barn flytter tilbage til London. I øvrigt er forfatteren irer, og det fantastiske, som jeg oplever det, er at han som fortæller en en "everyman", som kunne være bosat hvorsomhelst i Europa. 9/11 lurer hele tiden i baggrunden uden at blive nævnt i andet end bisætninger. Hans er den eneste hvide amenrikaner, vi umiddelbart møder i NY, og personbeskrivelsen set gennem fortællerens laid-back måde (han er mere tilskuer end medspiller) er megetrørende og humoristisk. Det er pragtfuldt at opleve mangfoldigheden i The Chelsea Hotel, som jeg ikke har vidst så meget om tidligere. Chuck er fascinerende, en gudbenådet fortæller og drømmer - og eventyrer. Vel også kriminel.
Der er også stor humor. "Sæbeoperaen" med det grønne kort og galt stavet navn er ubetalelig. Den underspillede beskrivelse af sorgen over moderens død er rørende. Beskrivelsen af det skrantende ægteskab genkendeligt.
Ok, jeg ved næsten intet om cricket. Jeg har læst den eng. udgave og måtte i gang med en ordbog nu og da; men det er vist cricket der er centrum, og den ide, at sport kan forklare meget om livet generelt, er vist fint her.
Som mange andre har jeg været i NY og kan nævne det, som med et skævt smil er nævnt her. nej, jeg har vist ikke været i NY.
Jytte Pedersen