Nedrullede persienner og andre begyndelser af Jakob Ejersbo

Oprettet: 04.03.2016 - 18:52

Bog: "Nedrullede persienner" af Jakob Ejersbo

Bogens forside

Allerede som dreng satte Jakob Ejersbo (1968-2008) sig for, at han ville være enten forfatter eller rockmusiker. Han valgte skriveriet. Ikke fordi han kom nemt til det.

Forfatter: 
Jakob Ejersbo
Udgivet: 
2015
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
128
Lån bogen - Køb bogen

Forfatteren Jakob Ejersbo døde desværre i en alt for tidlig alder i 2008 efter at have været syg af kræft igennem noget tid.

Sin unge alder til trods nåede Ejersbo at udgive flere anmelderroste bøger, herunder hans egentlige gennembrud ”Nordkraft”, der både blev filmatiseret og indbragte forfatteren priser og hæder.

Syv år efter forfatterens død har forlaget Gyldendal valgt at udgive novellesamlingen ”Nedrullede persienner”, der består af 7 af forfatterens tidlige noveller, der (for de flestes vedkommende) aldrig har været udgivet før.

Man forstår godt, at novellerne ikke har været udgivet før, for de hører sandt at sige ikke til blandt forfatterens fineste arbejder.

Novellerne minder i både indhold og skrivemetode meget om forfatterens øvrige værker, disse noveller er blot af væsentligt dårligere kvalitet end ”Nordkraft” og Afrika-trilogien.

Eneste optur i samlingen er faktisk titelnovellen ”Nedrullede persienner”, der handler om en ung mand, der har genoptaget forbindelsen til en gammel flirt ved navn Marianne. Novellen beretter om parrets forhistorie, om hvordan tiden kan ændre et forhold og om hvordan man kan ønske sig tilbage til en fortid, som ikke kan rekonstrueres. Ganske fin og udmærket fortælling, der virkede overbevisende på mig.

De øvrige noveller virkede forglemmelige og knap så gennemarbejdede som jeg havde håbet på, men forlaget har trods alt selv i forordet beskrevet novellesamlingen som et ”indimellem famlende forsøg på at finde frem til sin egenart som forfatter”.

Bogens første novelle ”Arbejde adler” forstod jeg ganske enkelt ikke. En arbejdsløs mand forveksles med en succesfuld og karriereminded mand, da de har samme navn. Den arbejdsløse mand ansættes i et firma, der tror han er den anden succesfulde mand med samme navn, og så må han forsøge at holde snuden oven vandet. Det var en tåkrummende og pinagtig novelle at læse, den virkede ikke overbevisende eller spændende på mig.

De fleste af novellerne i denne samling får kradset lidt i overfladen, men man kommer ikke for alvor ind under huden på personerne i novellerne. Personerne er ganske enkelt karikerede. Handlingen i novellerne er dybest set heller ikke solid eller gennemtænkt, og jeg ville næsten ønske, at forlaget ikke havde udgivet denne novellesamling, den var ganske enkelt ikke læseværdig.

Jeg kan ikke anbefale andre at læse denne bog, den var hverken spændende, velskrevet eller gennemtænkt, og jeg kan kun anbefale at man lader Ejersbo hvile i fred og i stedet genlæser hans fine Afrika-trilogi eller ”Nordkraft”, for disse bøger er til gengæld solide og velskrevne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.