Nedrullede persienner og andre begyndelser af Jakob Ejersbo

Oprettet: 11.12.2015 - 12:51

Bog: "Nedrullede persienner" af Jakob Ejersbo

Bogens forside

Allerede som dreng satte Jakob Ejersbo (1968-2008) sig for, at han ville være enten forfatter eller rockmusiker. Han valgte skriveriet. Ikke fordi han kom nemt til det.

Forfatter: 
Jakob Ejersbo
Udgivet: 
2015
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
128
Lån bogen - Køb bogen

Råt og pulserende gensyn med Ejersbos fortællerstemme. Syv fantastiske noveller som hver især fortæller om forskellige menneskers liv på kanten af desperation og ensomhed.

Jacob Ejersbo døde i 2008 kun 40 år gammel. Novellesamlingen er en stærk læseoplevelse og giver et fint indtryk af forfatterens allerførste skønlitterære tekster, hvor to af de syv noveller i samlingen ikke tidligere har været udgivet. Der er masser af vrede og kant i Ejersbos skrivestil. Altid opfulgt af noget sårbart i menneskets inderste væsen og en følsomhed som også kendetegner ’Afrika-trilogien’. Forfatteren udfordrer læseren med samfundstematikker og beskriver relationen mellem mænd, kvinder og generationer, så man både må le, græde og forfærdes undervejs. Novellerne handler udtalt om unge rodløse mænd, som trods intentioner om noget andet ofte ender ved udgangspunktet og ofte med en joint ved hånden.

Jacob Ejersbos romaner og noveller om unges rå opvækst og indtræden i de voksnes rækker hører til nogle af mine favoritter blandt mange læseoplevelser. Jeg så derfor frem til at skulle læse denne novellesamling, og Ejersbo skuffer ikke – alle forventninger til et glædeligt gensyn med forfatterens unikke skrivestil blev indfriet. Det er svært ikke at holde af Ejersbos karakterer og miljøbeskrivelser, da han på fremragende vis fortæller og skriver personerne frem uanset deres fejl og mangler. Alle har de deres helt egen styrke og menneskelighed i behold, hvilket gør dem troværdige, uanset hvor fornedrede eller desperate de måtte udtrykke sig i miljø eller handling. Novellerne er alle meget interessante, men jeg bed særligt mærke i ’Rør’ samt ’Jordslåede dage’, som adskiller sig med lidt ældre hovedpersoner begge i midtvejskriser.

’Nedrullede persienner og andre begyndelser’ er et nødvendigt supplement ikke blot for læsere, som vil introduceres for Jacob Ejersbo første tekster, men også for yndere af god dansk litteratur som bider sig fast på hjernebarken. 

Originally published by Pia Bechmann, Litteratursiden.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.