Naturlige fjender af Lone Hørslev

Oprettet: 08.09.2008 - 12:06

Bog: "Naturlige fjender" af Lone Hørslev

Bogens forside

Med en række lavmælte og underspillede monologer fortælles om liv og død og stærke lidenskaber i en lille by i det sydlige Jylland.

Forfatter: 
Lone Hørslev
Udgivet: 
2008
Forlag: 
Athene
Sidetal: 
181
Lån bogen - Køb bogen

Intens og humoristisk roman om livet og døden i en lille sydjysk by.

Anker er død. Hans hus står forladt i den lille sydjyske by, men hans historie lever. Væggene i det tomme hus kan ikke tale – kun næsten. Tale, det kan til gengæld en samling gamle breve fra Ankers eks, der indgår i teksten, og alle de folk i byen, der kendte Anker, og taler om ham.

Det siges, at Anker var ganske spektakulær. Han kunne være blevet hvad som helst: maler, musiker, bådebygger – you name it. Men desværre endte han vist med at være fattig og ensom på grund af en heftig ludomani.

I løbet af de 181 meget intense og særdeles underholdende sider, formår Lone Hørslev på smuk og humoristisk vis at fortælle, ikke bare historien om Anker, men at portrættere en hel landsbys frustrationer, selvbedrag, troløshed, dumhed, blindhed og angst.

Vi møder blandt andet Lars. Den nye tjener på byens kro. Han er lidt af en flakker og er nu landet i den lille by. Han har været mange steder, men ved vist ikke rigtigt, hvor han gerne vil hen.
Lars møder byens dyrlæge Inger-Mai, da hun for første gang besøger kroen. Hun har måske kræft og er blevet meget tørstig. Inger-Mai har i øvrigt været forelsket i Ankers hus, siden hun kom til byen – men bliver det sat til salg? Og bliver hun forelsket i Lars?

Der er mange viklinger, forviklinger og skuffede forventninger. Fortællervinklen flytter fra person til person, så vi får meget med. Og så kommer der en autocamper og en fremmed fugl til byen…

På mange måder er der langt fra langt og imellem Helle Helle, Erling Jepsen og Lone Hørslevs seneste romaner. Alligevel er de i familie med hinanden. Livet i provinsen skildres hverdagsagtigt og hjerteskærende. Kontrastfyldt og antiidyllisk? Jeg ved det ikke, måske er livet bare hjerteskærende…

Athene, 2008. 181 sider.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.