Nattetimen af Annika von Holdt

Oprettet: 02.09.2002 - 08:00

Bog: "Nattetimen" af Annika von Holdt

Bogens forside

En forfatter, hans kone og deres 4-årige datter flytter ind i et gammelt engelsk hus - Manden lider af hukommelsestab og psykiske forstyrrelser, så er alle de overnaturlige fænomener der indtræffer

Forfatter: 
Annika von Holdt
Udgivet: 
2002
Forlag: 
Lademann
Sidetal: 
297
Lån bogen - Køb bogen

Forfatteren Sean Reeve flytter med kone og 5-årig datter ind i Ashbourne House. Fra starten virker det som en meget dårlig idé.

Naboerne er ikke sene med advarsler - huset er bygget på en gammel kirkegård, og alle huset tidligere beboere har mødt en tidlig og uhyggelig død, bl.a. den forrige ejers lille pige, der druknede i den nærliggende sø.

Samtidig lider Sean af eftervirkninger af en bilulykke. Han har hukommelsestab, faktisk ved Sean ikke, hvem han er. Han falder om med stærke hovedpiner og må tage stærk medicin. Medicinen gør det meget svært for ham at skelne mellem drømme og virkelighed. Så da han begynder at se den druknede pige i huset, er det svært at afgøre, om hans hjerne spiller ham et puds, eller måske er Ashbourne House virkelig forbandet?

"Nattetimen" er Annika von Holdts anden roman. Som i hendes første roman, "Hjemsøgt", er thrillerelementerne stærkt repræsenteret. Alle kendte klichéer er hentet ind, mystisk hus, mærkværdige dødsfald, hukommelsestab, spøgelser og ånder. Det er ikke mærkeligt, hvis læseren sidder med fornemmelsen "hov, det har jeg da læst før et andet sted". Det kommer let til at fremstå, som om forfatteren er sprunget over, hvor gærdet er lavest, skønt hun viser ganske stærk originalitet flere steder.

Bogen foregår i England, skønt forfatteren er dansk. Nu må forfattere selvfølgelig skrive om, hvad de vil, men kunne der ikke være hjemsøgte huse i Danmark, eller sindssyge, skrupelløse personer med grimme bagtanker? Men von Holten har skruet historien godt sammen, og afsløringerne overrasker gang på gang, uden at plottet virker tvivlsomt. Skønt von Holdt til tider næsten hælder klichéerne på, skriver hun med psykologisk indsigt og flair. Der er stærke personskildringer, især af hovedpersonen.

Alt i alt giver "Nattetimen" et godt gys, og den grumme slutning skulle være god for et par kuldegysninger. Så vil jeg bare håbe, at Annika von Holdt næste gang finder inspiration herhjemme og giver os en virkelig god dansk thriller.

Lademann, 2002. 297 sider. Kr 199,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.