Næb og kløer af Henning Mortensen

Oprettet: 22.08.2005 - 12:05

Bog: "Næb og kløer" af Henning Mortensen

Bogens forside

I Sondrup i området mellem Odder og Horsens bor en række specielle eksistenser og der sker mærkelige ting, blandt andet et uopklaret mordforsøg på arkitekten René

Forfatter: 
Henning Mortensen
Udgivet: 
2005
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
195
Lån bogen - Køb bogen

Vil du opleve virkelige galninge og skæve eksistenser, så skal du tage til Sondrup ved Odder (Danmarks svar på Twin Peaks) ...

Har Henning Mortensen begået en krimi? Tja. Eller er "Næb og kløer" nærmere en samfundskritik? Måske.

Genren er ikke sådan at få styr på, men romanen er intenst spændende og der er gods i -det er det afgørende! Vil du opleve virkelige galninge og skæve eksistenser, så skal du tage til Sondrup ved Odder (Danmarks svar på Twin Peaks), hvis man altså skal tage Henning Mortensen på ordet. Her huserer illegale flygtninge, folk med nazistiske tendenser, kunstnere og andet godtfolk.

Netop temaet omkring flygtninge/indvandrere står stærkt i denne roman. Vi møder nynazisten Benny, som nærmest bare er racist pr. automatik, fordi han aldrig har lært andet. Ham er der dog håb for, idet han forelsker sig i den illegale flygtning Pava, som får ham på andre tanker.

På den anden side er der advokaten og ædedolken Ludwig, som ikke erkender, at der er et problem, før de illegale flygtninge er flyttet ind i hans baghave. Han har den holdning, at "det er umuligt at ændre noget, kun fylde sig og vente". Måske er han et udtryk for alle os, som bare lader stå til og ikke gør noget.

De eller vi (alt efter, hvor ramt man føler sig) får mærkatet: Atmosfæremennesker. Et godt udtryk, som dækker over "moderne mennesker i dén forstand, at de næsten ingen varige meninger har". Hvis jeg har forstået Henning Mortensen korrekt, så opfordrer han til, at vi tager et ansvar på os - både danskere og udlændinge.

Romanen er befolket af et broget persongalleri. Konditoren i Hundslund laver en helt særlig slags, meget frugtbare, kager, som det vist ikke er pænt at beskrive nærmere her (læs selv ... det er rystende læsning!). Naturen og fuglene er medspillere i romanen, og ovenover det hele svæver den "myrdede" René Munkholms sjæl og iagttager tingene lidt fra oven i fugleperspektiv.

Henning Mortensen har meget på hjerte, og han siger det hjerteligt. Jeg vil allerede nu vente på fortsættelsen, som det bliver lagt op til med slutningen: "Og kort efter begynder vanskelighederne".

Forresten: Der ER skam også et mord i romanen ... eller er der?

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.