Når guder er værst af Marie Phillips

Oprettet: 01.06.2010 - 02:00

Bog: "Når guder er værst" af Marie Phillips

Bogens forside

Efter at være blevet fortrængt af blandt andet kristendommen frister de olympiske guder en kummerlig tilværelse i dagens London - Da Apollon forelsker sig i en rengøringsassistent går alt grueligt

Forfatter: 
Marie Phillips
Udgivet: 
2008
Forlag: 
Bazar
Sidetal: 
281
Lån bogen - Køb bogen

Når guder er værst er de også meget underholdende. I hvert fald i denne uforudsigelige og lattermilde roman om græske guder i et moderne London. Lige til strandtasken.

Hvordan skulle det kunne lade sig gøre at skrive en roman om græske guder i et moderne London, uden at det bliver fortænkt og grinagtigt på den forkerte måde?

Man er kun et par kapitler inde i ”Når guder er værst”, før man opdager, at det kan lade sig gøre. Romanen er ikke voldsomt dyb og omvæltende læsning, men man sluger den og morer sig. Marie Phillips formår at omplante de på godt og ondt (mest på ondt) meget menneskelige guder til moderne forhold, så man må smile. F.eks. lever Afrodite af at drive en telefonsex-linie, og Apollon er orakel i et tvivlsomt tv-show.

Også romanens handling følger mønstret fra de gamle historier om guderne. Som hævn for en fornærmelse får Afrodite sin søn Eros til at skyde en pil i Apollon, der forelsker sig i det første uanseelige, lille menneske, han ser. Dette lille menneske er uheldigvis rengøringsdamen Alice. Men Alice er forelsket i Neil, der er næsten lige så uanseelig og grå som hun selv. Deres rørende og stilfærdige kærlighedshistorie bliver alvorligt forstyrret af Apollons stormende tilnærmelser. Især da Zeus blander sig og med et lyn sender Alice til underverdenen, tager dramatikken til. Den slåbrok-klædte Neil må nu vise sig som helt og rejse til underverdenen efter sin elskede.

Modsætningen mellem gudernes ekstreme egoisme og de to menneskers uselviske selvopofrelse er utroligt underholdende, og mon ikke de to ekstremer lærer af hinanden til sidst? Guderne, der længe har været ved at miste deres kræfter, opdager i hvert fald, at de faktisk er afhængige af menneskene til en vis grad.

Til sidst begyndte jeg faktisk at holde af de dumme, magtfulde guder, der tumler rundt i verden som babyelefanter i en glasbutik.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.