Mozarts operaer. En guide af Leif V.S. Balthzersen

Oprettet: 07.12.2015 - 09:59

Bog: "Mozarts operaer" af Leif V. S. Balthzersen

Bogens forside

Gennemgang af et udvalg af Wolfgang Amadeus Mozarts (1756-1791) operaer, både de berømte som Figaros bryllup og Tryllefløjten, men også de mere ukendte og ufærdige operaer.

Forfatter: 
Leif V. S. Balthzersen
Udgivet: 
2015
Forlag: 
Aarhus Universitetsforlag
Sidetal: 
287
Lån bogen - Køb bogen

Smittende begejstret og fagligt velfunderet. Musikhistorikeren Leif V. S. Balthzersen har skrevet en fremragende introduktion til et højdepunkt i musikhistorien: Mozarts operaer.

At Mozart står som et vidunder i musikhistorien, kan der ikke herske tvivl om. En mester i alt hvad han rørte ved, symfonier, koncerter og operaer. Musikhistorikeren Leif V. S. Balthzersen koncentrerer sig i dette værk om geniet Mozart som operakomponist, et felt, Mozart dyrkede med stor kærlighed gennem hele sit desværre smerteligt korte liv, 1756-91.

Mozart skrev sin første opera som blot 11-årig (!) og nåede i alt at skrive 17 operaer plus noget skuespilmusik og nogle fragmenter, og Balthzersen gennemgår dem alle i værket, kronologisk, med et kapitel til hver. Han gør det med stor omhu, fortæller typisk om tilblivelseshistorien, forudsætninger, forløb undervejs og gennemgår så tæt hver enkelt opera fra anslag til slutakkord med respekt, begejstring, uhyre stor faglighed – men også med sans og respekt for, at alle med interesse for emnet skal kunne læse med.

Balthzersen er god til at gå ned i og skildre kvaliteterne også i Mozarts ungdomsværker, men naturligt nok er det de senere værker, de store, modne operaer, hvor geniet for alvor folder sig ud, der fylder mest og står stærkest. Det er fascinerende at følge, hvad man kunne kalde en typisk model for tilblivelsen af en opera – altså ikke blot en Mozart opera – i tiden. Komponisten kunne få en opgave, baseret på et oplæg, fx en libretto til opførelse i en festlig sammenhæng. Sådan arbejdede Mozart også ofte. Så skrev han, hvad man kunne kalde en "rå-opera" med ouverture, recitativer, skitser til arier osv. Og så – når tiden for opførelse kun lå et par uger fremme – kunne Mozart så indfinde sig i den pågældende by, det pågældende teater. Og her begyndte så arbejdet med det pågældende cast, hvor de optrædendes evner som sangere og aktører måtte tages i betragtning, så resultatet kunne blive det bedst mulige i situationen. En fremragende sanger kunne være en elendig aktør og skulle så have noget ekstra musikalsk at brillere med. Primadonnaen kunne være tidens hotteste publikumsyndling og skulle så have en fuldt udfoldet arie at udfolde sig i – også selv om det skulle sætte handlingen i stå. Baseret på breve og andre kilder får vi så den historie – og altså også forklaringen på, at der kan optræde varianter af operaerne alt efter opførelse og besætning.

Med dette spændende stof på plads kan Balthzersen så åbne vores ører for musikken, fra ouverturens måske stemningsskabende toner til recitativernes knappe eller udfoldede forløb, fra stemmerne i kor eller masseoptrin til ariernes udtryk for smerte, fryd, længsel, forløsning. Overalt er Balthzersen med i partituret, peger på en overraskende orkesterbesætning eller akkord, fremdrager et tema, et motiv, en strofe, jubler over en vidunderlig tonerække i en arie, glæder sig over en slutakkords autoritative sætten tingene på rette plads. Selvfølgelig er det skrevet med en musikhistorikers faglige indsigt – men igen: Mozart lyttere på alle niveauer kan følge med og få skærpet øret og beriget oplevelsen af det mozartske musikalske univers fra de måske spinkle operaer som "Bastian og Bastienne" og "Lucio Silla" til de konstant opførte mesterværker som "Figaros bryllup", "Don Giovanni" og ”Tryllefløjten". Liste over fagudtryk letter vejen.

Litteraturen om Mozart og også hans operaer er jo enorm, men det danske publikum har her fået en bredt favnende introduktion og ørenåbner, ligetil og skrevet med smittende kærlighed og begejstring, så det er bare at sætte Mozart på, fatte Balthzersens værk – og leve med!

Originally published by Torben Wendelboe, Litteratursiden.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.