Sumobrødre er en bog for store drengerøve om at være en lille drengerøv. Bogen handler om 11-årige Lars, der bor sammen med forældrene og lillebroren, Overbiddet, i en forstad til Odense i 80'erne. Anekdoterne om de evige uddelinger af tæv, ulækkerhedstests, og hvad små, hvide tissemænd kan - og ikke kan, hober sig op i bunker i bogen. Det er enormt sjovt og en smule genkendeligt for mig med en tidligere karriere som lille drengerøv.
Men bogens alvorlige historier falder noget igennem i strømmen af anekdoter, og det er faktisk ret alvorlige temaer, som jeg undrer mig over ikke optager Lars mere gennem bogen. Dér, synes jeg, har Ramsland ikke formået at lave en balance, så han fik mig til at tro på begge sider af bogen. At han kan skrive er der absolut ikke nogen som helst tvivl om, men Sumobrødre kunne godt have fortjent en opstramning, så både de farceagtige anekdoter, de alvorlige familehistorier og Lars' irrationelle reaktioner var blevet bundet mere sammen, så der havde været en balance - og de tre elementer ikke bare havde stået som selvstændige elementer.
Fra: Bogbrokken
smag på bøgerne – en bid om dagen
Det er pudsigt, at man kan opfatte en bogs komposition forskelligt. Jeg læste sumobrødre, og var helt overnbevist om, at Morten Ramsland på fortræffelig vis fortalte historein set ud fra en 11-årigs øje og opfattelse. Det giver et forvrænget blik på virkeligheden, men jeg synes det giver et blik på den virkelighed, der gælder for en 11-årig dreng. Det nære, det farlige og ikke så meget de mere alvorlige og eksistentielle problemer.
Fra min læsevinkel en helstørt bog med en opbygning, der passer med den 11-åriges oplevelser
Dér hvor jeg synes, at Sumobrødre går galt i byen, er i balancen mellem de anekdotiske indslag om tudsetennis og ulækkerhedstests og så den usikkerhed og angst, som også er til stede i Lars' liv. Det bedste eksempel er hans usikkerhed, om hans far nu også virkelig er hans far. Jeg tror, at de fleste børn ville opleve en dyb angst over for, hvem de i det hele taget selv var, hvis de var ude for det - og det så oven i købet var sandsynligt, at det kunne være rigtigt. På et tidspunkt i bogen hører man så ikke mere til den side af historien, og den er så bare lagt væk..
Historierne om det absurde drengeliv er fine og enormt morsomme, men jeg synes det bliver for meget, når Ramsland også prøver at få noget alvor ind i bogen, som jeg ikke synes lykkes særlig godt. Så ville jeg hellere have haft ren farce - eller endnu bedre en ordentlig balance i bogen.
Hej
Debat er ok alle steder, men ved I godt at Sumobrødre er til debat i øjeblikket i DR testklubben http://www.litteratursiden.dk/node/85196.
Måske vil I også have glæde af at læse, hvad de andre i klubben mener om bogen
DR testklubben knytter sig til TV udsendelsen smagsdommerne, hvor Sumobrødre blev debateret.
Hilsen Tina. Redaktør af Læseklubben
Også i Læseklubben 'Lytternes Lydbogspris' debatteres Sumobrødre.