Go'e gamle Fanny Fiske er vågnet op fra lang tids koma - nu uden milt, og endnu værre helt uden sminke. Hun mangler også sine sædvanlige armkræfter, og må gentagne gange lægge sig for at snuppe flere timers morfar. Ja, ja det går tilbage for selv de skrappeste, men heldigvis træner hun viljestærkt sine arme igen.
Kreativiteten i forhold til at skaffe sig de goder og fornødenheder hun føler sig i sin gode ret til er dog stadig 100% intakt. Dvs. at hjernen ikke har taget skade overhovedet, kun kroppens aldringsangreb plager Fanny. Og så er hun også blevet svag i forhold til mænd. I stedet for at gå efter et stykke godt kød, længes hun forelsket og ungpigeagtigt efter Keith. Som en anden teenager tør hun ikke ringe til ham og hun tør ikke læse hans sms'er. Fy! Fanny - det er svagt!
Så kom der endelig hul på bylden (altså skriveblokeringen). Det er vildt, råt, farligt og fremfor alt politisk ukorrekt. Her er vi ude på overdrevet, og det var helt overrumplende sjovt at møde Fannys "Piger". Det plejer jo at være Fannys "Drenge" (de seriemyrdende psykopater), det handler om.
Mon ikke Susanne Staun nu har fået så meget gang i Fanny med veninder, at der må være basis for en ny Fanny-bog hvert år et stykke ud i fremtiden.
smag på bøgerne – en bid om dagen
