Mimesis af Thomas Kampmann Olsen

Oprettet: 14.06.2017 - 08:55

Bog: "Mimesis" af Thomas Kampmann Olsen

Bogens forside

Science Fiction. I 2045 modtager Markus et billede af faderen som var formodet død under 3. verdenskrig men som muligvis lever i Berlin.

Forfatter: 
Thomas Kampmann Olsen
Udgivet: 
2017
Forlag: 
Science Fiction Cirklen
Sidetal: 
288
Lån bogen - Køb bogen

Den meget ambitiøse debutroman skildrer en umenneskeliggjort virtuel verden og er samtidig en smuk kærlighedshistorie.

Det kommer ikke så forfærdelig meget original dansk Science Fiction i disse år, men sandelig om der så ikke lige pludselig udkommer hele fire nye og ganske vellykkede romaner. Stor cadeau til Science Fiction Cirklen for det prisværdige initiativ. Thomas Kampmann Olsen er en af de fire debutanter, og hans udforskning af grænserne mellem det virtuelle og det virkelige er et glimrende bidrag til genren.

I 2045 får den unge teologistuderende Markus pludselig et billede tilsendt af sin far. Faderen, der var soldat, døde angivelig som en helt under den 3. verdenskrig i Rusland, men nu fortæller beskeden, at han er i live og bor i Berlin. Markus tager til Berlin i håbet om at genfinde sin far, men uden spor og ledetråde er det sin sag at finde en person i en by med 8 millioner indbyggere. Markus gennemtrawler ikke desto mindre stædigt byen, men undervejs giver han sig også tid til at opleve de mange virtuelle museer og andre forlystelser i den futuristiske og spændende storby. Han møder pigen Sikka, og gennem hende får han kendskab til det forbudte og populære meget virkelighedstro virtual reality spil ”Mimesis”. Snart ved Markus ikke, hvad der er virkelighed, og hvad der er en del af spillet.

Historien er egentlig temmelig kompliceret og ikke sådan lige til at få has på, men den tålmodige læser vil langsomt blive indfanget i bogens tema og stemning. Læseren tvinges ubønhørligt til at spille med på romanens præmisser, og det er fint lykkedes forfatteren at bruge allerede eksisterende teknologi til at beskrive en verden, hvor skærme, kunstigskabte verdener og menneskelig fremmedgørelse er blevet en del af hverdagen. Samtidig udnytter forfatteren fint sin egen baggrund som musiker og som Cand. mag i græsk og latin til at give romanen både dybde og substans. Dertil kommer at historien i sig selv er elementært spændende, og således står man tilbage med en både underholdende og tænkevækkende roman.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.