Mike Larssons rummelige hjerte af Olle Lönnaeus

Oprettet: 19.03.2012 - 14:18

Bog: "Mike Larssons rummelige hjerte" af Olle Lönneaus

Bogens forside

Da Mike Larsson løslades fra fængslet, vil han have sin anbragte 14-årige søn Robin tilbage, og det bliver en kamp mod systemet, det kriminelle miljø og ikke mindst sin egen personlighed samt en ka

Forfatter: 
Olle Lönneaus
Oversætter: 
Søren Vinterberg
Udgivet: 
2012
Forlag: 
Cicero
Sidetal: 
350
Lån bogen - Køb bogen

Tragikomisk og underholdende far/søn roman, der rører noget i alle os med rummelige hjerter.

Da Mike Lorne Larsson kommer ud fra fængslet, er hans eneste mål at få sin 14-årige søn Robin tilbage. Sønnen er midlertidigt anbragt i familiepleje. Mike slår sig ned hos sin gamle ven Kuglekongen, og snart får Robin lov til at flytte ind hos de to mænd. For at tjene til dagen og vejen får Mike arbejde hos en tvivlsom autoophugger ved navn Boris. Hans opgave er at hugge gamle biler op, samt køre ”ærinder” hvor han skal opkræve penge.

Mike forsøger at være en god far for Robin, men hans blakkede fortid og hans alkoholiske tilbøjeligheder spænder ben hen ad vejen. Og snart er far og søn atter i politiets søgelys, hvilket ikke er rart når man bl.a. har en død mand liggende hjemme i fryseren!

Et andet sted i Tomelilla går Amela ulykkeligt rundt. Hun har for mange år siden mistet sin dreng under krigen i Jugoslavien, og nu vil hun have hævn. Hævn over den mand der dræbte hendes søn dengang, og den mand befinder sig i Tomelilla. Og snart krydses hendes og Mikes veje…..

’Mike Larssons rummelige hjerte’ er en tragikomisk og rørende fortælling om far og søn.  Om to mennesker der elsker hinanden og er villige til at kæmpe, på trods af de sværeste odds. De er placeret på samfundets laveste trin med fængselsdomme, familiepleje, druk og misbrug til følge – men til trods for dette, har de begge hjertet på rette sted.

Mike Larsson er en rørende og fint sammensat karakter. Han drikker og har et hidsigt temperament, men han er også kærlig og har et rummeligt hjerte. Mike tænker bl.a. om sin søn: ”Robin burde have haft en andens øjne,  en andens liv, en andens far. Han burde være sluppet for at se alt det lort han har set. Han burde være sluppet for den forbandelse at være søn af sådan en skideussel idiot som Mike Lorne Larsson”.

Olle Lönneaus er til daglig journalist på Sydsvenska Dagbladet, men debuterede i 2009 med krimien ’Det som skal sones’, som han modtog det svenske krimiakademis debutantpris for.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.