Midt i reformationens malstrøm

Oprettet: 19.10.2015 - 19:58

Bog: "Martin Luther" af Heinz Schilling

Bogens forside

Reformatoren Martin Luther (1488-1546) placeres som et barn af Europas opbrudstid og det påvises bl.a., hvordan den dødsangst, der prægede tiden, får betydning for Luthers reformatoriske teol

Forfatter: 
Heinz Schilling
Udgivet: 
2014
Forlag: 
Kristeligt Dagblads Forlag
Sidetal: 
691
Lån bogen - Køb bogen

Heinz Schillings store biografi over reformationens afgjorte hovedperson, Martin Luther (1483–1546), er et yderst vellykket værk. Især må forfatterens veltalenhed set i lyset af, at bogen skal formidle til et meget bredt publikum, fremhæves, idet enkelthed og fyndighed danner en nær forbindelse til dybde gennem hele bogen, hvis længde på ingen måde trætter. Forfatteren fremsætter gerne flere fortolkningsmuligheder, og han argumenterer for sit valg.

Man kunne berettiget spørge, om der vitterlig er brug for endnu en biografi om Martin Luther – er der ikke skrevet nok? Schillings svar er i høj grad historieteoretisk begrundet, jf. hans ‘Prolog’:

“Det er på tide at gøre op med denne kult og i stedet fremstille Martin Luther, hans tanker og handlinger – og det samme gælder hans samtidige – som det, de først og fremmest er for os nutidsmennesker, nemlig vidnesbyrd om ‘en verden, der er gået tabt for os’, eller mere præcist udtrykt: ikke længere er vores. Dermed bliver vi konfronteret med noget fremmedartet og ganske anderledes. Luther tænkte og handlede som et ‘menneske mellem Gud og Djævelen’, og som sådan bør han gøres forståelig for en nutid, der ikke længere kender Djævelen og Gud kun – hvis da overhovedet – i gudsbilleder, der ville have været uforståelige for wittenbergeren.” (s. 15)

Den ‘kult’, Schilling vil gøre op med, er de Luther-billeder, man til hver en tid har skabt ud fra egne ideologiske forestillinger, fx nationalhelten Luther, der var “tyskernes skjold mod indflydelse i form af en overfladisk og angiveligt åndsfattig romansk civilisation” (smst.). Man kan ikke, ifølge Schilling, uden videre vælge og vrage fra Luther, hvis man vel at mærke fremdeles vil tale om Luther; man må først betragte Luther som en helhed og i sammenhæng med den tid, han er runden af og befinder sig i. Vi må med andre ord tage Luther alvorligt, og det er man nødt til, hvis Luther overhovedet skal have noget at sige vor tid og dermed kunne yde en kritik af nutiden.

I det følgende vil jeg give en oversigt over Luthers liv, hvilket samtidig er grundstrukturen i bogen. Dernæst vil jeg komme ind på det billede af Luther, der opbygges gennem bogen, for derefter at gå over til Schillings fremstilling af, hvordan Martin Luther og reformationen har betydning for os i dag. I de afrundende bemærkninger vil nogle mindre kritikpunkter blive fremsat.

Fremstillingen er overordnet opdelt kronologisk i tre dele:

             I. Barndom, studium og første klosterår 1483–1511
             II. Wittenberg og reformationens begyndelse 1511–1525
             III. Mellem profetens vished og nederlag i tiden 1525–1546

Hver del indledes med et kapitel om tiden, de forskellige forhold inden for kunst, videnskab, verdenssyn, politik, økonomi m.v., men er derudover også kronologisk ordnet.

 

Luther-billedet
Ved en fremstilling af længde som Schillings bog får forfatteren en helt særlig mulighed for så at sige at farvelægge historiens malebog, og navnlig ved sit Luther-billede må Schillings bog da også stå frem for mange, væsentlig kortere fremstillinger.

Gennem bogen, i hvert af de tre store afsnit, træder Luther frem i en skikkelse, der udvikler sig i takt med de vilkår, han befinder sig i. Der kan her naturligvis ikke være tale om andet end at give nogle få streger til konturerne af det detaljerige billede, vi får i bogen.

I de tidlige år får vi et billede af en nervøs ung mand. Luther var ængstelig for ikke at kunne leve op til Guds krav til mennesket. Samtidig var angstanfald og anfægtelser imidlertid ikke noget, der lammede den unge, ydmyge munk i at udføre sine opgaver og hvad der blev pålagt ham fra ordenens side, om det så var rengøring af latriner, tiggeri eller sendefærd til Rom. “Det ville være en vildfarelse at forestille sig munken [d.v.s.: Luther] som en brødebetynget særling, der ikke var i stand til at mestre livet i klostret” (s. 93).

Efterhånden, som det går op for ham, at han har fat i noget nyt, vokser også bevidstheden om, at han er Guds redskab, Guds profet. Senere – i en af de såkaldte bordtaler – husker Luther tilbage og taler om en pludselig indskydelse ved Helligånden “på dette cloaca i tårnet” (s. 140), hvorfor man ofte, noget mindre vulgært, taler om ‘tårnoplevelsen’. Dét, Luther her opdagede, var, at vi retfærdiggøres ved troen alene. Ifølge Schilling, lader det sig ikke entydigt rekonstruere ud fra kilderne, hvornår det reformatoriske gennembrud skete, d.v.s. hvornår “det nye – eller genopdagelsen af det gamle – indtrådte” (s. 139) i bevidstheden hos Luther, men det sker muligvis hen imod 1520; det er i hvert fald dette år, han selv nævner i forordet til sine samlede værker.

Med det reformatoriske gennembrud satte den store reformatoriske lavine i gang, og Luther trådte frem i flere aspekter. Schilling fremhæver følgende fem punkter, som viser de mest fremtrædende sider af Luthers alsidige karakter på denne tid:

            1. Luther som folkelig forfatter og
            2. Luther som akademisk polemiker

 Karaktertegningen udfyldes af, at Luther bliver en

            3. radikal modstander af paven (Antikrist) og romerkirken
            4. bliver mere bevidst om sin profetiske rolle, og endelig
            5. det negative menneskesyn

 Med ‘det negative menneskesyn’ mener Schilling reformatorens grundide om, at menneskenaturen gennem syndefaldet helt igennem er fordærvet; det anskueliggøres ved et Luther-citat:

 “Den gamle Adam skal gennem daglig anger og bod druknes og dø med alle sine synder … og dagligt skal der på ny opstå et nyt menneske, som i retfærdighed og renhed kan leve evigt for Gud.” (s. 168)

Nærmere hen imod sit livs afslutning beskriver Luther sig selv som en “udlevet, stakkels, træt, stivbenet og efterhånden næsten enøjet olding” (s. 544). Luther var blevet klar over, at universalreformen af kirke og samfund ikke kunne ske i hans levetid og at modstanden var voksende – også i hans egen lejr. Det gjorde ham de sidste år mere aggressiv og ringeagtende i sin tone (idet det samtidig må huskes, at han fra begyndelsen skarp i sin tone), bl.a. i sit skrift om jøderne, Om jøderne og deres løgne. Schilling mener imidlertid ikke, at man skal se en “‘sidste rasen’ i disse umådeholdne angreb” (s. 555). Nej, det er for snæversynet, fremholder han, drivkraften er snarere Luthers bekymring for kirken og dens fortsatte beståen (jf. også de tre sidste punkter ovenfor), kombineret med en dyb angst for, at “Satan efter hans [d.v.s. Luthers] død ville have for let spil.” (smst.).

Heinz Schilling formår igennem Martin Luther. Rebel i en opbrudstid at give et skarpt billede af, hvem Martin Luther var, et billede, der fremlægges i den rette belysning med den flerdimensionelle beskrivelse af Luthers historiske kontekst, såvel som at vi får muligheden for at se hovedpersonens udvikling over tid gennem en kritisk tolkning af kilderne i deres egenart. Således får man en mulighed for i højere grad at tage stilling til Luther selv og ikke vores egne fordomme om ham.

 

Forbindelsen mellem fortiden og nutiden
Til at overvinde vor egne fordomme hjælper Schilling læseren godt på vej i bogens allersidste kapitel, ‘Epilogen’, på godt 20 sider. Schilling fremsætter dels sit syn på, hvordan det gik Luther, alt taget i beretning, på hvilke følger reformationen fik konfessionelt og politisk. Han viser ligeledes, hvordan reformationen kunne være med til at rydde vejen for større tolerance og pluralisme, selvom det langt fra var det, Luther selv ville. Og endelig rundes af med et afsnit om ‘Frihed og samvittighed’ samt ‘Troens tilstedeværelse i verden’.

 Martin Luther, fremhæver Schilling endvidere, sammenbinder i sin teologi troen og verden, hvorved verden bliver det sted, frelseshistorien fuldbyrdes, og dermed bliver det verdslige en del af frelsen. Det betyder igen, at ægteskab, seksualitet, arbejde og politik fik ny betydning og legimitet. “Tro uden indvirken på verden var lige så meget synd og afstand til Gud som at agere i verden uden nogen tro” (s. 602f.); Luther gør religionen til noget eksistentielt.

 Schilling runder af med følgende vurdering:

 “Det sætter frembruddet af den nyere tid i Europa i et forkert lys, hvis man som følge af Luthers kamp mod autoriteterne betegner ham som revolutionær, men til gengæld nedvurderer hans fokusering på religionen og den konfessionelle epoke i Europa, der blev et resultat heraf, ved at opfatte den som et tilbageskridt i forhold til renæssancens rationalitet og frihed. Tværtimod: Idet Luther konsoliderede religionen som en oprindelig og egen kraft, der hverken skulle tjene filosofi eller kunst, og pegede på, at man skulle leve efter den og forsvare den ude i verden, frigjorde han en dynamik, der kom til [at] bidrage væsentligt til den sekulære omformning af Europa i begyndelsen af nyere tid – og i det lange løb også den moderne epokes frembrud.” (s. 603)

 

Nogle afrundende bemærkninger
Som det turde være fremgået af ovenstående, er der alt godt at sige om Martin Luther. Rebel i en opbrudstid. De sidste bemærkninger er derfor heller ikke at se som nogen afgørende kritik, men blot nogle punkter, der skaber lidt irritation ved læsning hhv. brugen af bogen.

Først skal nævnes den mærkværdighed, at Martin Luther i bogens første del kaldes Martin Luder (familienavnets oprindelige form), i anden del Martin Luther. Brugen af de to forskellige navne svarer til Luthers egen brug, idet Luther selv ændrede stavemåden, og Schilling understreger, at ændringen er signifikant i forhold til spørgsmålet om, hvornår Luther selv blev bevidst om, hvad han havde opdaget (jf. s. 136ff.). Dette skaber dog lidt forvirring ved læsningen, og det havde måske været nok blot at nævne det.

Hvad angår det egentlige ekstraudstyr, er der følgende at bemærke. Der er to store, fine kort indklæbet på bogens inderpermer. Et sted i bogen findes endvidere et kort over Luthers hhv. Thomas Müntzers rejser i 1525 under bondeopstanden. Disse kort er meget hjælpsomme (omend de godt måtte have været benyttet mere eksplicit i fremstillingen). Man kunne nu alligevel godt have ønsket sig flere, fx over Wittenberg på denne tid (der gøres i teksten grundigt rede for byens opbygning; man kan t.eks. se et kort i Den hellige Stad Wittenberg af Martin Schwarz Lausten, Anis 2002). Ligervis kunne man også godt have ønsket sig flere billeder (evt. i farve) og ikke mindst, at der var en tættere forbindelse mellem billederne og teksten (fx med sidetalshenvisninger). Måske er dette et valg, foretaget i forbindelse med den danske oversættelse, for hos det tyske forlag, der har udgivet originalversionen af bogen, fremgår det, at (ganske vist 3. udg. fra 2014) indeholder 51 illustrationer, foruden 4 kort – ifølge ‘Billedoplysninger’ bagest i oversættelsen indeholder den 15 billeder og kort på “for- og bagsats samt s. 287 og 484,” hvilket sidste sted dog er en sort-hvid-gengivelse af et selvportræt af Lucas Cranach d.æ.

Bagest findes slutnoterne, som man næsten ikke orker at slå op i, ikke mindst fordi de begynder forfra for hvert kapitel, medens den levende kolumnetitel øverst på hver side, angiver hvilken af de tre hoveddele af bogen, man befinder sig i; der er således ingen hurtig genvej til at finde ud af, hvilket kapitel, man befinder sig i.

Litteraturlisten, der skal være en hjælp til at finde yderligere litteratur, er for tysklæsende formentlig en sand guldgruppe, medens den nok er noget sværere tilgængelig for læsere, der ikke behersker tysk. Man leder tilsyneladende forgæves efter de danske oversættelser af Luthers skrifter (fx de to større udvalg, Martin Luther. Skrifter i udvalg og Luthers Skrifter i Udvalg), denne opgave kunne dog være løst forholdsvis let med benyttelse hjemmesiden www.lutherdansk.dk, der foruden flere oversættelser giver en oversigt over, hvad der findes på dansk).

 Sidst findes et personregister. Det er i sig selv prisværdigt med et personregister, men det havde bestemt ikke været af vejen, havde der også været et sagregister, hvilket man ofte kan få brug for, når man efter endt læsning skal benytte bogen til enkeltopslag – også på trods af indholdsfortegnelsens forholdsvis store udførlighed.

Endelig er der at bemærke, at det havde været til stor hjælp, om der havde været nogle skematiske oversigter, fx forskellige former for tidslinjer (evt. øverst eller nederst på siderne, så man stedse havde det for hånden). Det kan være lidt svært under sådan en lang fremstilling at fastholde overblikket.

Samlet set er bogen dog et imponerende værk, især forskningsmæssigt af Heinz Schilling, men så sandelig også af oversætteren, Peter Dürrfeld. Vil man gerne vide noget om Martin Luther som historisk person, hvad betydning hans teologi havde i samtiden samt hvilken betydning han har haft og har for eftertiden, så er denne bog det indlysende sted at begynde. Den giver en indføring og et overblik og ikke mindst en god forståelse for, hvem og hvad Martin Luther var. – Og så skader det ikke, at den er læselig! Man er ved læsning af den udmærket rustet til tage fat på specielfremstillingerne.

Bogen kan få de bedste anbefalinger!

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.