Metro 2033: Det sidste tilflugtssted af Dmitry Glukhovsky

Oprettet: 22.12.2011 - 13:11

Bog: "Metro 2033" af Dmitry Glukhovsky

Bogens forside

Efter en altødelæggende atomkrig er der måske kun et par tusinde overlevende, der har dannet nye samfund i Moskvas Metro - De er truet af mutanter, og den unge Artjom må krydse gennem ven- og

Forfatter: 
Dmitry Glukhovsky
Oversætter: 
Jan Hansen
Udgivet: 
2011
Forlag: 
Cicero
Sidetal: 
502
Lån bogen - Køb bogen

"Tankevækkende dystopi om en verden efter en altødelæggende atomkrig."

En atomkrig har tvunget de få overlevende mennesker under jorden. Her har de søgt skjul i Moskvas metro, hvor hver dag er en kamp for at overleve. Dels en evig kamp for føde, men også en kamp mod de mange mærkelige mutationer, som er dukket op som følge af krigens radioaktive efterladenskaber. 

På stationen VDNKh bor den unge Artjom sammen med soldaten Sukhoj, som reddede Artjom fra at blive spist af rotter, da han var lille. Stationen er truet af mutanter, der nedbryder menneskenes psyke og virker umulige at stoppe. Da VKDNh får besøg af stalkeren Hunter, ender det med, at Artjom involveres i en plan, der skal bremse mutanterne. 

Det fører Artjom ud på en lang og farefuld rejse, hvor han må krydse hele metronettet for at nå frem til Polis – metroens hovedstad. En opgave, der ikke kun er farlig pga. skjulte væsner i mørket, men i lige så høj grad pga. de mange forskellige ideologier, der befolker hver station. 

Ifølge forlaget startede ”Metro 2033” først som en blog på Internettet. Siden blev den overført til bogform, ligesom der nu også findes computerspil af historien. Sikkert er det, at Dmitrij Gluchovskij leverer en utrolig spændende og samtidig ganske tankevækkende historie, der udspiller sig i et dystert og klaustrofobisk miljø. 

Udover at være en elementær spændingsroman er historien nærmest også en slags dannelsesroman, hvor vi følger Artjoms udvikling fra dreng til mand. På sin rejse oplever han de mange måder de forskellige stationer har indrettet sig på efter krigen. Nogle er religiøse, andre er kommunistiske eller fascistiske, enkelte er blevet kannibaler, og andre har ophøjet viden til Gud. Men fælles for dem alle er, at de ikke accepterer andres ideologi særligt velvilligt, så der er stadig krig i verden, selvom næsten hele jordens befolkning er død. 

”Metro 2033” er altså både spændende og interessant, selvom den dog til tider bliver lidt langtrukken. Man aner også fortiden som blog en smule, idet der nogle gange kastes bolde op i luften, som ikke helt bliver grebet igen. Det afholdt mig dog ikke fra at blive fanget fuldstændig ind af romanen, som jeg absolut kan anbefale. Også hvis du normalt ikke er til dystopiske science fiction romaner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.