Mediciernes hemmelighed af Michael White

Oprettet: 19.05.2008 - 12:06

Bog: "Mediciernes hemmelighed" af Michael White

Bogens forside

Et forskerhold, der studerer Medici-slægtens historie, støder på en mystisk stentavle. Kort efter bliver lederen myrdet

Forfatter: 
Michael White
Udgivet: 
2008
Forlag: 
Cicero
Sidetal: 
233
Lån bogen - Køb bogen

Medicislægten, som var en af de mest magtfulde slægter i renæssancens Europa, danner baggrunden for denne hæsblæsende thriller i bedste Dan Brown-stil.

I krypten under Medicikapellet, forsøger forskeren Edie Grant og hendes onkel Carlin Mackenzie at udskille en DNA-prøve fra de balsamerede rester af Cosimo, en af de mest magtfulde af alle Medicierne. Balsameringen er lavet perfekt, men indvendig er liget helt indtørret, og tæt op af rygsøjlen finder de to forskere en mystisk lille lertavle.

Der er tydeligvis et eller andet muggent på færde, men inden de to videnskabsmænd kommer frem til en fornuftig forklaring, bliver Carlin myrdet. Han efterlader en kryptisk besked til sin niece, og sammen med sin ven historikeren Jeff Martin indleder hun nu en hektisk og farefuld jagt på sandheden, en søgen som ikke kun går 40 år tilbage i tiden, og et mystisk dokument, men helt tilbage til 1400-tallet og en gådefuld rejse som Cosimo foretog.

Andre er dog også ude efter svaret, måske snarere efter at holde det skjult, og snart hober ligene sig op i kølvandet på de to helte.

De læsere, som læste Michael Whites første bog på dansk "Ritualet" vil heller ikke blive skuffet med denne nye titel. Forfatteren har tydeligvis styr på sin research og klarer fortrinligt bogens skift mellem nutidens Firenze og Venedig og datidens middelalderlige periode.

Bogen er tillige meget underholdende og velskrevet, og med en handling i samme genre som ”Da Vinci Mysteriet” og lignende titler skal denne udmærkede spændingsroman nok finde sine læsere.

Skulle man endelig være lidt krakilsk, er bogen lige lovlig kort. Historien ville i mine øjne afgjort have vundet ved en mere uddybende personkarakteristik, meget mere lokalkolorit og måske især en mere udtømmende beskrivelse af den spændende Medici-slægt.

Oversat fra engelsk af Kirsten A. Nielsen efter 'The Medici secret'. Cicero, 2008. 233 sider.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.