Med snudehulkende hilsen fra William Heinesen: et forelsket portræt : breve og erindringer af Else Lidegaard

"Med snudehulkende hilsen fra William Heinesen" af Else Lidegaard

Bogens forside

Den færøske forfatter William Heinesens (1900-1991) ca  halvtreds breve til forfatteren Else Lidegaard, som han skrev gennem de sidste 17 år af sit liv - Brevene suppleres med Else Lidega

Udgivet: 
2011
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
236
Lån bogen - Køb bogen

Sikke en titel - Det er da en bog man må kigge nærmere i – og man skuffes ikke over denne kærlige,  kloge og morsomme brevveksling  gennem 17 år mellem William Heinesen og Else Lidegaard.

” Man bliver så underlig lykkelig af at følges med dig - også selv om det går mod Gråskallebryggen, og man måske kommer til at gå det sidste stykke alene. Så har du sat nogle små lys i vejkanten, så ensomheden og mørket bliver mindre totalt (…)”

Så smukt skriver Else Lidegaard til William Heinesen, som hun igennem en lang årrække har, hvad man vel kan kalde, en beåndet brevveksling med .

Det hele starter med, at Else Lidegaard i 1974 skal producere en tv-udsendelse for DR om Jørgen Franz Jacobsen, og under sin research til opgaven opsøger hun William Heinesen. Der opstår straks en ganske særlig forståelse mellem dem, en forståelse/forelskelse, som dog (vist nok) var platonisk, men meget inderlig. I de 17 år der går, inden Heinesen dør i en alder af 91, udveksler de utallige breve og besøg.

Det er disse breve, som Else Lidegaard nu har samlet i en bog. Heinesens breve er naturligvis det bærende element i bogen, men mellem brevene kommenterer og forklarer Else Lidegaard, og det giver en dybde og forståelse til brevvekslingen, som er meget berigende.

Brevene handler om stort og småt. Af og til skrives der ganske kort, måske om en forkølelse, eller et brækket ben. Andre gange om Heinesens oplevelser, f.eks. en kostelig beskrivelse af et sygehusbesøg, for slet ikke at tale om dronnings besøg, som er finurligt og morsomt skildret.

I det hele taget er Heinesens sprog en nydelse. På trods af at Heinesen regnes for en af Færøernes største forfattere, var hans modersmål dansk, og hvilket dansk! Heinesen skriver da også et sted, at han arbejder lige så ihærdigt med et brevs som med sine romaner, og det kan vi som læsere så nyde, for i disse breve bliver der virkeligt leget med sproget.

Og ikke blot sproget, men hele bogen fremstår smuk. Alle Heinesens breve er trykt i en havblå farve, som leder tankerne hen på de små forblæste øer midt i det store hav.

Endvidere  gengives en række af de papirklip, som Heinesen gennem årene sendte til Else Lidegaard. Også på dette område var Heinesen en stor kunstner.

Til top