Manden på tapetet af Ib Lucas

Oprettet: 22.09.2008 - 12:06

Bog: "Manden på tapetet" af Ib Lucas

Bogens forside

Vennerne Mendel og Finkelkraut er specialister i Tyge Brahe. Da en hidtil ukendt Brahe-protokol dukker op, engageres Mendel af en velhavende samler til at afgøre ægtheden.

Forfatter: 
Ib Lucas
Udgivet: 
2008
Forlag: 
Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
355
Lån bogen - Køb bogen

Var Tycho Brahe og William Shakespeare far og søn? Dansk spændingsroman opstiller opsigtsvækkende teori.

Gymnasielæreren Julius Mendel har i mange år haft en lidenskabelig interesse for den danske astronom Tycho Brahe. Ved et foredrag på Den Sorte Diamant bliver han kontaktet af Cecilie, hvis far er en velhavende kunstsamler. Både far og datter deler hans passion for Tycho Brahe og har brug for hans hjælp til at fremskaffe og fortolke en hidtil ukendt observationsprotokol skrevet af den verdensberømte astronom.

Samtidig er Mendels gode ven og tidligere medstuderende Finke kommet i økonomisk uføre, og da han i bestræbelserne på at dække sit minus på kontoen forsøger at sælge et originalmanuskript af Tycho Brahe, som han ”glemte” at aflevere på Det kongelige Bibliotek, kommer han for alvor i vanskeligheder. Manuskriptet bliver stjålet, og Finke føler sig overvåget og truet.

Finkes og Mendels veje krydses nu oftere og oftere. De så at sige samarbejder om tydningen af Mendels manuskript, og det skal desuden vise sig, at de begge er ombefattet af den samme forbryder.

Arbejdet med gåderne omkring Tycho Brahe kommer til at vende op og ned på Mendels liv. Dels forelsker han sig i den smukke Cecilie, dels når han frem til nye og sensationelle opdagelser - blandt andet en skjult forbindelse mellem Tycho Brahe og Shakespeare. Men samarbejdet får også livsfarlige konsekvenser, og snart ser Mendel sig fanget i et spind af løgne, mord og pengesvindel.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om denne roman. Teoridelen om Tycho Brahe virker særdeles overbevisende, og at romanen bygger på omfattende research om Tycho Brahe og tager udgangspunkt i historiske kilder, er det heller ingen tvivl om.
På de punkter holder romanen, og det gør den også i beskrivelsen af Tycho Brahes liv og levned, men det gør den derimod overhovedet ikke på spændingssiden. Både personerne (som i øvrigt er skildret ganske stereotypt og klicheagtigt) virker sært uvedkommende, og de mange oplevelser, trusler og løgne den kære Mendel udsættes for, falder i mine øjne mere eller mindre til jorden.

Konklusion: Læs bogen for de spændende teorier, men forvent bestemt ikke en pageturner.

Lindhardt og Ringhof, 2008. 355 sider.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.