Månestenen af Wilkie Collins

Oprettet: 19.01.2009 - 16:32

Bog: "Månestenen" af Wilkie Collins

Bogens forside

Krimi om den orientalske ædelsten, Månestenen der er kommet i en engelsk frøkens besiddelse - Stenen bliver stjålet og gennem en række vidneudsagn fra de implicerede, søger detektiven sergeant Cuff

Forfatter: 
Wilkie Collins
Oversætter: 
Christiane Rohde
Udgivet: 
2008
Forlag: 
Tiderne skifter
Sidetal: 
488
Lån bogen - Køb bogen

Lifligt endelig at kunne læse "den første, den længste og den bedste engelske kriminalroman" på dansk.

Ovenstående citat tilskrives T.S. Elliot, og dermed må bogens uomgængelige klassikerstatus være slået fast. Det er derfor på tide med en dansk oversættelse, for "Månestenen" blev allerede udgivet i 1868 og betragtes som verdenslitteraturens allerførste litterære suspense novel.

Wilkie Collins var meget populær i sin samtid og meget produktiv på trods af et turbulent privatliv med et stadigt stigende opiummisbrug.

Netop opium spiller en stor rolle i "Månestenen", som sammen med "Kvinden i hvidt" er hans bedste roman. Den berygtede kæmpediamant Månestenen stjæles af englændere fra et indisk hindutempel. Diamanten har enorm religiøs betydning, og efterstræbes derfor desperat vedholdende af højtstående hinduer. Stenen har ry for at bringe uheld med sig, så læseren er straks på vagt, da stenen skænkes til den skønne heltinde på hendes 18-års-fødselsdag. Allerede samme nat stjæles månestenen dog igen, og den berømte kriminalbetjent Cuff tilkaldes. Mistanken falder på ægte britisk vis på den ene efter den anden, men den ellers geniale efterforskning slutter i første omgang uden opklaring. Hvad værre er, ender Cuff med at mistænke heltinden selv! Den ulykkelige forelskede helt, som komplet uforstående er blevet genstand for heltindens glødende vrede i forbindelse med stenens forsvinden, samler efter nogen tids mistrivsel i udlandet alle gode kræfter for at finde den rigtige tyv. Bl.a. kommer den nu pensionerede Cuff på banen igen, og det viser sig, at netop opium bliver til uvurderlig hjælp i opklaringen.

Det er oplagt at sammenligne med Poe, Conan Doyle, Christie og Sayers, som lægger sig umiddelbart i denne romans slipstrøm. Det er dog meget betegnende, at de nævnte slet ikke kan leve op til Wilkie Collins formfuldendt smukke sprog. Her er det mere nærliggende at tænke på hans forfatterven Charles Dickens, som han dog knap kan matche. Til gengæld holder Collins effektivt sin læser i neglebidende ånde hele vejen igennem. En diskret desillusioneret og kynisk tone leder også tanken hen på de mere hårdkogte Dashiell Hammett og Raymond Chandler som Collins arvtagere.

Det kan jo kun være et gigantisk kompliment at blive betragtet som grundlæggeren af den gode gamle engelske krimitradition. Under alle omstændigheder er det ren fryd at læse "Månestenen" – også selv om man normalt ikke tilhører krimifolket.  

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.