Det er blevet til en kras og besk roman om manden, der er slave af sin lyst, og gør alt og alle til sine ofre.
Vi er i en lille østrigsk by, hvis eksistensgrundlag er skiturisme og en papirfabrik. Alle i byen er på en eller anden måde afhængige af fabrikken - det vil sige af direktøren Hermann, der er herre og far for de mange ansatte, hans kone Gertie og deres lille søn. Ingen over ham - alle under ham.
Hidtil er hans enorme sexuelle behov blevet tilfredsstillet på bordeller. Men "den store sygdom" - AIDS - får ham til at fokusere udelukkende på sin kone. Hun er hans ejendom, og skal som sådan stå til rådighed for ham. I praksis betyder dette, at han hver dag gennempuler hende på alle mulige og umulige måder. Som kompensation får hun penge, tøj og smykker og er misundt af alle i byen. For udadtil ånder familien idyl, velstand og overskud.
Gertie, som er føjelig og eftergivende, forsøger ud fra en vag fornemmelse for det passende at skjule hele dette sexuelle inferno for deres søn. Men forgæves. Dette uelskede barn har allerede udviklet sig til et lille terroriserende uhyre, der ved, at man køber og bruger hinanden. Gertie forlader med jævne mellemrum hjemmet og flakker forvirret og fuld rundt. Denne gang møder hun en ung smuk mand, der svarer helt til hendes drømme og forestillinger. Desværre er han nøjagtig som hendes mand, og han udsætter hende for flere ydmygende oplevelser.
Hun hentes hjem igen af Hermann. Hjem til den daglige voldtægt. Men denne gang er der sket noget med Gertie. Hendes romantiske forhåbninger er knuste, hun kan se sine lænker og kan se sønnen blive som sin far. Fortvivlelsen fører hende ud i desperate handlinger.
Elfriede Jelinek er østriger, født i 1946 og har skrevet romaner og skuespil lige siden 1967. Hun er bredt anerkendt som en betydelig og bemærkelsesværdig forfatter og har modtaget mange litterære priser og udmærkelser.
I sit hjemland er hun derimod uhyre kontroversiel, fordi hun afdækker ømfindtlige områder, og er en barsk samfundskritiker. I den skandaleombruste roman 'Lyst' leder hun efter et kvindeligt sprog for det obskøne og pornografiske.
Det er blevet til en kras og besk roman om manden, der er slave af sin lyst, og gør alt og alle til sine ofre.
Om massekulturen, der med kitsch og overflade styrer mennesket væk fra det egentlige. Trods de mange afsnit med kontant og hårdhændet sex er tonen jævnt hen ironisk og let. Forfatteren blander sig hele tiden i fiktionen i et knapt sprog, der ind i mellem er nyskabende, men ellers varierende fra det poetiske og humoristiske til det konkret beskrivende.
Netop distancen og galgenhumoren samt de direkte spørgsmål og kommentarer til læseren bevirker, at en identificering med personerne er umulig. Man tvinges til at se helheden og det overordnede, og det gør, at man ikke kaster bogen fra sig i væmmelse, men tværtimod må læse den færdig.
Og ikke kan glemme den igen.
Kommentarer