Ludwig af Thøger Jensen

Oprettet: 24.01.2005 - 17:04

Bog: "Ludwig" af Thøger Jensen

Bogens forside

Den lidt stille Niels vil, inden sin 40-års fødselsdag, kunne mestre Bachs 15 2-stemmige inventioner -  Derfor flytter han til Århus, får undervisning, møder den store kærlighed, og åbner sig mod v

Forfatter: 
Thøger Jensen
Udgivet: 
2004
Forlag: 
Valby : Borgen
Sidetal: 
110
Lån bogen - Køb bogen

Endnu en lille, intens roman af Thøger Jensen har set dagens lys. I korte kapitler beskrives indtryk og oplevelser fra hovedpersonens hverdag på en underfundig underspillet facon.

Ludwig, der har lagt navn til bogen, er en bidsk schæfer, som ejes af den svenske pianist Åke. Han ejer også den opgang, hvor vores hovedperson Niels flytter ind. Niels er en mand på 39 år, som har sat sig for, at han vil kunne spille J. S. Bachs 15 Inventioner på klaveret til sin 40 års fødselsdag.

Åke bliver Niels' klaverlærer. Når Niels får musiktimer hos Åke, ligger schæferen under flygelet. Det er Niels ikke særlig tryg ved, og det ender faktisk også med, at hunden går til angreb, men bliver dræbt af et resolut håndkantslag fra Niels.

Thøger Jensens bøger finder altid sted i en præcis, geografisk placering. Denne gang er det en Århushistorie, men også en kærlighedshistorie. Niels møder nemlig Åkes ekskone. Hun kommer stadig i huset, for Ludwig er delehund. Sammen kører de ud i det danske landskab på udflugt til forskellige øer. Niels kan bedst lide, når Ludwig ikke er med, og de kun er to. Han føler, at Ludwig lurer på ham. Den bliver symbol på noget, der ulmer, som Thøger Jensen siger det i et interview.

Thøger Jensen er minimalist. Han synes selv, at det fungerer bedst for ham med den korte form. Han har også skrevet digte. Det skinner igennem i hans stilsikre prosa, at han er opmærksom på hver detalje, hvert ord i det, han skriver, men han bryder sig ikke om at blive sat genremæssigt i bås. De korte kapitler i bogen er ikke skrevet i et kronologisk forløb, men mere som elementer i et puslespil, hvor handling og rækkefølge åbenbarer sig for forfatteren undervejs.

Årsagen til, at jeg er faldet for hans bøger, er hans charmerende, lune måde at være minimalist på. Det er ikke et af de mest kendte forfatterskaber, men efter at jeg opdagede ham, er han blevet en af mine yndlingsforfattere.

Borgen, 2004. 110 sider. Kr. 199,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.