Love is War 1 – Scarletts historie af R. K Lilley

Oprettet: 20.07.2017 - 14:51

Bog: "Love is War 1 – Scarletts historie" af R. K. Lilley

Bogens forside
Forfatter: 
R. K. Lilley
Oversætter: 
Lars Bøgeholt Pedersen
Udgivet: 
2017
Forlag: 
Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
352
Lån bogen - Køb bogen

Udødelig kærlighed og lidenskab er omdrejningspunktet i denne romantiske historie om Scarlett og Dante. Der mangler dog ikke had, hævntørst, svigt og ondskab.

Scarlett er vokset op hos sin fattige bedstemor, som aldrig har undladt at fortælle hende, at hun er til besvær, uduelig, grim og dum. I skolen bliver hun moppet fra første dag, fordi hele den lille by ved, at hendes mor smed hende i en skraldecontainer som nyfødt. Da hun er ti år gammel får hun for første gang en ven, da den jævnaldrende og rige dreng Dante tager hende i forsvar og begynder at beskytte hende mod de andres ondskabsfuldheder. De bliver ret hurtigt uadskillelige – til stor mishag for Dantes snobbede mor – og da de når teenagealderen bliver de kærester. 

Parret holder sammen på godt og ondt, i krig og fred, indtil Scarlett ikke længere vil tilsidesætte sin drøm om at blive skuespiller og flytter fra Dante. Det resulterer i, at Dante kort efter slår op med hende, og Scarlett er for første gang i årevis overladt til sig selv. De glemmer aldrig hinanden, og romanen fortæller om deres tilfældige eller ikke så tilfældige møder gennem årene. Hver gang handler det om had og hævn og ender med lidenskab og sex.

’Love is war’ er en helt perfekt titel til bogen, der i den grad handler om to elskendes krig mod hinanden. Begge er så opsat på at ødelægge den anden, at de helt overser, at det hver gang går værst ud over dem selv. Der er ingen tvivl om, at de elsker hinanden til døden, men af forskellige årsager kan de ikke få det til at lykkes. 

Det er er fantastisk kærlighedshistorie, og jeg synes, det er helt på sin plads, at deres lidenskabelige sex bliver beskrevet i detaljer, da det er en væsentlig del af handlingen. Problemet er, at sexscenerne beskrives rigtig mange gange, og der er ikke meget afveksling i scenerne, selvom de begynder, da Dante og Scarlett er helt unge, og derfor bliver det trivielt at læse. På trods af det, synes jeg, bogen er rigtig god, for det er en utrolig fin og romantisk fortælling om uovervindelig kærlighed og kampen for at få hinanden.

Fortællingen er skrevet i et lettilgængeligt sprog uden de store poetiske udfoldelser, men det passer rigtig godt til historien, der til trods for den store kærlighed mellem hovedpersonerne er temmelig barsk. Den er hurtig læst, både på grund af sproget og typografien, men også fordi forfatteren har forstået at skrive, så man fanges af handlingen og simpelthen bare lige må læse et kapitel mere. Jeg er glad for, at begge bøger i serien er udkommet samtidig, så jeg straks kan forsætte med Dantes historie.

Da der er temmelig mange udpenslede sexscener i bogen, vil jeg anbefale den til unge voksne og voksne læsere af en god kærlighedshistorie, da de nok kan være overvældende for de helt unge.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.