Löwenlandet af Jokum Rohde

Oprettet: 09.01.2006 - 13:05

Bog: "Löwenlandet" af Jokum Rohde

Bogens forside

Noveller, der kredser om en række skæve eksistenser, indpasset i realistiske omgivelser i København

Forfatter: 
Jokum Rohde
Udgivet: 
2005
Forlag: 
Tiderne Skifter
Sidetal: 
134
Lån bogen - Køb bogen

Vanskabte fortællinger fra det mørkeste København.

Menneskelige abnormiteter og sortsyn er nogle af hovedingredienserne i dramatikeren Jokum Rohdes novellesamling.

Jokum Rohde er nok mest kendt for at være en af Danmarks fremmeligste dramatikere og modtog i år Reumert-prisen for teaterstykket "Pinocchios aske". Men bag sig har han også de to fremragende romaner: "Jonas’ bog" (1994) og "Falkonmysteriet" (2001). Denne gang er det novellegenren, han har kastet sig over.

Hvis man slår op i "Ordbog over det danske sprog" vil man finde følgende beskrivelse af ordet vanskabt: "Som er af en unaturlig (uheldig, frastødende) form, skikkelse, beskaffenhed; misdannet; forvrænget; deform; om levende væsen, ogs. naturting, brugsgenstand olgn.: som af naturen ell. paa grund af uheldig behandling (fremstillingsmaade olgn.) afviger stærkt fra det normale, rette, rigtige". 

Denne beskrivelse passer meget godt på de 8 noveller i Jokum Rohdes "Löwenlandet", bortset fra at det vanskabte ikke altid er synligt på personerne, men måske nærmere er deres sindelag. Karaktererne i novellerne er meget skæve eksistenser, som har en lidt anden opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert. 

Omgivelserne er ufortrøstningsfulde, og Københavns gader er fyldt med ubehag og materie. Alt i alt et ret sort univers. Men på trods af det mørke univers er det nogle fantastiske noveller, de er fulde af 'kant'/særpræg og finurlige pointer.

Hvis man skal sammenligne "Löwenlandet" med noget, må det være Villy Sørensens "Sære historier", Peter Seebergs "Eftersøgningen og andre noveller" eller en David Lynch film. 

"Löwenlandet" er en rigtig god novellesamling, og man kan kun glæde sig til det næste udspil fra Jokum Rohde, det være sig litteratur eller dramatik, for sjældent har man set noget så originalt og særpræget som "Löwenlandet".

Tiderne Skifter, 2005. 134 sider. Kr 225,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.