Lille Vera af Marija Chmelik

Oprettet: 02.11.2004 - 09:44

Bog: "Lille Vera" af Marija Chmelik

En hudløs skildring af ungdommens vilkår i en ukrainsk provinsby, hvor slagsmål, stimulanser og fri sex hører med til dagligdagen

Forfatter: 
Marija Chmelik
Udgivet: 
1990
Forlag: 
Per Kofod
Sidetal: 
124
Lån bogen - Køb bogen

Denne roman giver et tidstypisk billede af Sovjetunionen midt i 1980´erne; med fabriksrøg, køer foran supermarkederne, hjemmebrændt vodka og begyndende snak om glasnost og perestrojka.

 

Anbefalet af bibliotekar Pernille Lisborg, Frederikshavn bibliotek og Frederikshavn gymnasium

Lån bogen på Bibliotek.dk


Marija Chmelik skrev oprindeligt ”Lille Vera” som et filmmanuskript. I 1986 blev filmen indspillet, og i 1989 fik filmen premiere i Sovjetunionen.

”Lille Vera” handler om teenagepigen Vera, der bor sammen med sine forældre i en lejlighed i den triste provinsby Zjdanov i Ukraine. Veras storebror bor i Moskva, og han kommer som regel kun hjem, når forældrene beder ham  ”tale søsteren til fornuft”.

Veras forældre mener nemlig ikke, de kan styre Vera. Hun er lige gået ud af skolen, og mens hun – eller måske mest hendes forældre – venter på brev om, at hun er optaget på telefonistindeskolen, hænger Vera ud med vennerne, ryger, drikker, keder sig og skændes med forældrene.

Det værste, Vera kan forestille sig, – og på den måde er hun ikke ulig alverdens andre teenagere - er at ende som sine forældre: Knokle dagen lang på en fabrik og komme hjem til en lille ussel lejlighed, hvor eneste fornøjelse er hjemmebrændt vodka.

Én af dem, Vera hænger ud med, er barndomsvennen Andrej, som elsker hende og vil giftes med hende. Andrej skal bare på styrmandsskole først og tage sin styrmandseksamen. Andrej er sød, men han keder Vera, og da hun en aften møder den fremmede studerende Sergej, forelsker hun sig voldsomt.

Inden der er gået ret lang tid, beslutter Vera og Sergej sig for, at de vil giftes, og de flytter sammen i lejligheden hos Veras forældre. Det går ikke særlig godt; for selvom Veras forældre gør sig umage med at byde deres nye svigersøn velkommen, føler de sig som fabriksarbejdere underlegne i forhold til Sergejs universitetsstudier. Og de, som har knoklet hele deres liv med at tjene til livets ophold, synes, Sergej slipper for let om ved alting, da hans forældre sender ham penge.

Sergej på sin side gør sig heller ikke megen umage med at forstå svigerforældrene, og under en fest stikker Veras far Sergej med en kniv i et øjebliks hidsighed. Sergej overlever, men det har ødelagt forholdet mellem ham og Vera. Og Vera forsøger at tage sit eget liv….

Ja, det er en ret trøstesløs historie, hvis helt klare styrke er skildringen af Sovjetunionen midt i 1980´erne, men også af en ungdoms manglende drømme for fremtiden og en sørgelig mangel på forståelse generationerne imellem.

På dansk ved Jan Hansen. Forlaget Per Kofod, 1990.124 sider

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.