Legacy af Klaus Høeck

Oprettet: 04.09.2015 - 11:37

Bog: "Legacy" af Klaus Høeck

Bogens forside

Umiskendelig Høeck-digtsamling, der med selvironi og afklaret humor opsummerer et helt livs erfaringer med familie, ægtefælle, naboer, kolleger.

Forfatter: 
Klaus Høeck
Udgivet: 
2015
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
592
Lån bogen - Køb bogen

Intet er for småt og konkret eller for højt og dybsindigt til at kunne rummes i Klaus Høecks digte. De 600 digte i ’Legacy’ folder generøst et univers ud, som læseren kan gå på opdagelse i.

Målt alene på den fysiske volumen af sine digtsamlinger er Klaus Høeck en enestående digter. At få hans seneste storværk ’Legacy’ i hånden, der føjer næsten seks hundrede nye digte til de mere end femten tusind, han har skrevet i forvejen, er en ganske særlig oplevelse.

Omfanget og mangfoldigheden af stof og udtryk gør ’Legacy’ til et univers, et landskab, man som læser kan gå på opdagelse i og forsvinde ind i, hvad enten man går kronologisk til værks eller slår op et tilfældigt sted og lader sig føre med af teksternes flow. Et flow som ikke mindst er betinget af de sproglige og matematiske systemer, Klaus Høeck altid har benyttet sig af, og som han redegør for i bogens appendiks. Det særlige ved Høecks digte er, at de kan tilegnes umiddelbart uden en dybere forståelse af den bagvedliggende systematik – ja, at systemet og hans karakteristiske metrik, der ”klipper” ord og linjer i stykker, frem for at være en hindring tværtimod letter og befordrer læsningen. Et sted i samlingen vedkender Klaus Høeck sig at være systemdigter med hud og hår, men vel at mærke med ”et eneste formål nem/ lig at sprænge lortet (sy/ stemet) i luften”.

Samlingens tre store afsnit kredser omkring den personlige erindring, fortiden og digterens forsøg på at forstå og vedkende sig den arv, han gennem tilbageblik på et langt liv er et produkt af i form af slægt, familie, venner og digterkolleger. Det karakteristiske i Høecks poesi er at disse store, eksistentielle temaer varieres ved hjælp af en mangfoldighed af synsvinkler og sproglige udtryk, der stilistisk kan omfatte alt, lige fra højstemt lyrisk patos til det mundrette og anekdotiske og tematisk fra det filosofiske og metafysiske til det helt hverdagsnære og konkrete: ”jeg blev gammel i/ dag det har jeg været læn/ ge men det var først// i dag jeg forstod/ det – jeg ved ikke rigtig/ hvorfor det netop// var i dag – jeg ind/ så det bare måske for/ di min kone ik// ke mere modsi/ ger mig når jeg siger: jeg/ er blevet gammel”.

Klaus Høecks digte rummer såvel det ironiske, det humoristiske, (undertiden på grænsen til det platte), som det sublimt smukke og dybsindige. Det kan de gøre, fordi han har opgivet forestillingen om poesien som noget ophøjet og ”rent”. Alt skidtet, lortet og det uskønne der også er en del af virkeligheden og sproget må med: ”jeg bryder mig ik/ ke om at et digt går op/ at det lukker sig// inde i et lil/ le skrin af smukke ord og/ rammende bille// der og bliver til/ et vers af vedtagen skøn/ hed at der kort sagt// ikke er fejet/ skidt og kanel (snyd) ind un/ der sproget – got it?

Sådan et statement må dog ikke forlede til at tro, at bogen ikke samtidig rummer mange udtryk for ønsket og idealet om at nå derud hvor ”digtene vender” for så at stå og ”lyse op i endelighedens rige”. Sagt af en forfatter på 76 som er ”tyve år ældre end rol/ ling stones and still/ writing still writing strong”!

Oprindeligt skrevet af Jens Hjøllund, Litteratursiden.

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • TVGlud

    man, 07/09/2015 - 09:27

    Fin anmeldelse af Høecks seneste mursten.

    Vil du betegne ham som en folkelig digter til trods for, at bøgernes fysiske form i høj grad skaber utilgængelighed?

    Den idé kan jeg mægtig godt lide, at der inde i bøgerne ligger åbne universer ved siden af system- og konceptdigtningen. 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.