Laterna vagina af Jens Blendstrup

Oprettet: 01.09.2000 - 08:00

Bog: "Laterna vagina" af Jens Blendstrup

Bogens forside

Noveller om familieliv, kærlighed, parforhold og hverdagens lurende vanvid, fortalt i en let og munter, distancerende tone.

 

Forfatter: 
Jens Blendstrup
Udgivet: 
2000
Forlag: 
Samleren
Sidetal: 
112
Lån bogen - Køb bogen

"Manden der blandt andet var en sko" hedder den første novelle i Jens Blendstrups anden novellesamling "Laterna vagina".

En kvinde kommer hjem fra arbejde og finder sin mand siddende nøgen under køkkenbordet. Mogens, som manden hedder, har i de sidste 10 år dagligt transformeret sig til forskellige ting - blandt andet en sko, men også "en grusgrav udenfor Horsens", "et amerikansk Pan-Am fly" eller "en dværghøne fra Lübeck, der har været blind passager i en foderstof lastbil, før den blev kørt over mellem Skjern og Vejle". Lyder det skørt? Det er det også! - Der er megen humor i Jens Blendstrups noveller.

En af de andre noveller, jeg holder meget af, er "Cykelhandler i marts". En ung mand kommer ind i en cykelhandel for at købe en kædelås til sin cykel for at afværge, at den bliver stjålet og sendt til Østlandene. Her vækker han en gammel cykelhandler af sin vinterdvale. Cykelhandleren er slet ikke klar til at modtage kunder endnu, det er alt for tidligt på året, hans kropstemperatur er endnu under tyve grader! Og mon ikke også kunden fortryder han gik ind i butikken i første omgang?

Er man til novellesamlinger, er "Laterna vagina" helt klart en anbefaling værd. Der er mange perler imellem, bl.a. titelnovellen "Laterna Vagina" og "Pinden". Men der er desværre også en del af novellerne, der ikke sætter sig så godt fast i erindringen. Jeg kan ikke sige om det skyldes min dårlige hukommelse, eller om det blot er et generelt træk ved novellesamlinger, at man kun husker nogle få af novellerne. Men under alle omstændigheder gav den mig lyst til at stifte nærmere bekendtskab med, hvad Jens Blendstrup ellers har skrevet.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.