Langt borte, tæt på af Anita Desai

Oprettet: 01.02.2001 - 09:00

Bog: "Langt borte, tæt på" af Anita Desai

Bogens forside

Roman som går tæt på det patriarkalske familieliv i to forskellige kulturer: i Indien og i USA.

Forfatter: 
Anita Desai
Udgivet: 
2000
Forlag: 
Valby : Hekla
Sidetal: 
210
Lån bogen - Køb bogen

Anita Desai tegner et bevægende og også humorfyldt billede af livet i to familier, der trods en tilsyneladende forskellig kultur egentlig er ens i familiemønstret.

Familien er hovedomdrejningspunktet i Anita Desais lille roman. Familien er i dette tilfælde en indisk mellemlagsfamilie med far, mor, tre børn og tilhørende tjenestefolk og skiftende familiemedlemmer på besøg.

Bogen er en stilfærdig fortælling om hvordan det går de tre børn. Uma, den ældste og pige, er en lidt enfoldig og uheldig skabning. Hun ville egentlig gerne have en uddannelse, men klarer sig ikke så godt og bliver taget ud af skolen, da moderen nedkommer med den længe ventede søn.

Da pligterne i forhold til broderen er overstået, gøres der forsøg på at få hende gift. Tre forsøg bliver det til. Anden gang når man så vidt som til at betale medgiften, som aldrig bliver tilbagebetalt. Tredje gang bliver Uma gift, efter at medgiften er betalt, men ægteskabet fuldbyrdes aldrig, da manden rejser væk. - Til sin kone og sine børn, viser det sig, og Uma bliver hentet hjem igen. Søsteren Aruna er smuk og meget mere målbevidst. Hun bliver godt gift og bruger resten af sit liv på at sørge for at hun og hendes familie lever et standsmæssigt passende liv med alle materielle goder.

Broderen Arun bliver holdt til bogen og kommer som ung til USA. I den sidste tredjedel af bogen tages springet til beskrivelsen af Aruns ophold en sommer i en amerikansk familie. I denne familie lever hvert familiemedlem deres eget liv.

Kontrasten mellem den indiske og amerikanske familie er stor, men egentlig er resultatet det samme. Børnene lades i begge kulturer i stikken af deres forældre.

Trods det triste tema er bogen fuld af stille humor og en fornøjelse at læse.

Hekla, 2000 - 210 sider

Andreas Kommode - 1. februar 2001

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.