Langebro med løbende figurer af Bjarne Reuter

Oprettet: 01.05.2006 - 12:06

Bog: "Langebro med løbende figurer" af Bjarne Reuter

Bogens forside

Kriminalroman. Psykopaten og massemorderen Orson Kiel huserer, og Jannik indblandes, fordi han tidligere har haft forbindelse med Orson.

Forfatter: 
Bjarne Reuter
Udgivet: 
1995
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
290
Lån bogen - Køb bogen

Er man i humør til at ”uhygge sig”, er Reuters ”Langebro med løbende figurer” et godt bud - skræmmende og spændende thriller, der kryber ind under huden på læseren – så absolut en fængslende roman.

Handlingen er straks i gang i denne roman, hvor første scene er et møde med hovedpersonen Jannik, dagen efter hans bryllup. Alt synes i skønneste orden, Jannik har giftet sig med en dejlig, smuk pige, der kommer ud af en velhavende og magtfuld advokatfamilie. Men denne tilsyneladende idyl varer ikke mange sider…

Inden læseren når at blinke ret mange gange, er Jannik viklet ind i politiets eftersøgningsarbejde på en psykopat ved navn Orson Kiel, der er formodet gerningsmand til en række uopklarede kvindemord. Og det blot fordi Jannik i en fjern fortid som portør på en lukket afdeling stiftede bekendtskab med Kiel.

Eller er det nu også kun af denne grund, at politiet er meget ivrige efter at få Jannik blandet ind i dette eftersøgningsarbejde? Svaret er i sagens natur et rungende nej – der viser sig selvfølgelig at være mange flere aspekter i denne historie end først antaget.

Det er her, bogen har sin virkelige force. For langsomt men sikkert indvier Reuter sin læser i flere og flere af sagens sammenhænge, lag på lag skrælles af, indtil man på de allersidste sider får alt på plads.

Hvis man forventer at få stor indsigt i menneskelig psykologi og psykopati, vil man efter al sandsynlighed blive skuffet – det er ikke stor psykologisk litteratur i den forstand. Men det er utvivlsomt god og gedigen underholdning, og Reuter har som vanligt skrevet med sikker pen.

Eneste egentlige anke er i midten af fortællingen, hvor der er lige vel rigelig af dialoger, og hvor historien synes at køre en smule i tomgang. Men hen imod slutningen af bogen er spændingskurven igen unægteligt for opadgående, og som nævnt bindes der til sidst en fin sløjfe på historien.

Romanen har tidligere været bragt som sommerføljeton i Politiken.

Gyldendal, 1995, 290 sider

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.