Labyrint af Kate Mosse

Oprettet: 12.11.2006 - 13:06

Bog: "Labyrint" af Kate Mosse

Bogens forside

Alice Tanner er volontør på en arkæologisk udgravning omkring Carcassonne i Languedoc, hvor hun støder på en hule med to skeletter, en ring og en mystisk labyrint -  Der er folk, der er mere end al

Forfatter: 
Kate Mosse
Udgivet: 
2006
Forlag: 
Aschehoug
Sidetal: 
531
Lån bogen - Køb bogen

Her får vi så endnu en vinkel på mysteriet om gralen. Det er en helt fantastisk spændende roman med historisk islæt fortalt gennem to tidsperspektiver.

Der er absolut intet at sige til, at "Labyrint" i 2005 vandt den eftertragtede britiske pris "The Richard & Judy bookclub best read of the year".

Handlingen udspiller sig i Carcassonne i Frankrig gennem to forskellige tidsaldre, og der er dermed to spor i fortællingen.

Det ene spor finder sted i 2005. Dr. Alice Tanner er med som frivillig på en arkæologisk ekspedition, og hun falder over en hule med to skeletter, en ring med en indgraveret labyrint og en tom læderpose. Hun ved ikke, hvad hun har fundet, eller hvilken betydning hendes fund har for nutidens gral-jægere. Hun opdager dog hurtigt, at nutidens gral-jægere ikke viger tilbage for nogen eller noget. For Alice bliver dette startskuddet til en kamp for at holde sig i live og finde ud af, hvad det er hun har fundet, hvilken betydning det har, og hvem hun kan stole på.

Det andet spor finder sted ca. 800 år tidligere på samme geografiske lokalitet. Her er hovedpersonen den unge kvinde, Aläis, og hendes far, Pelletier. Han er medlem af Noublesso de los Seres og er vogter af Tallenes Bog. Tallenes bog er en del af trilogien, der skal beskytte sandheden om gralen. Aläis bliver involveret i Noublesso de los Seres, da byen Carcasonne står til at falde i en af korstogs-krigene. Hendes far har behov for en, der kan bevogte og beskytte bogen i hans fravær.

Jo mere fremskreden handlingen bliver, jo flere detaljer kommer der frem i begge spor, og fortællingen bliver levende for os læsere.

Det er en utrolig spændende handling, der udspiller sig, og det virker rigtig godt med de to tidsforløb i fortællingen. Vi har at gøre med en velskrevet roman med et historisk perspektiv, en fængslende fortælling og et veludviklet persongalleri. Alt i romanen hænger godt sammen, og der er spænding fra ende til anden.

Hvis du elskede Dan Browns "Engle & dæmoner" og "Da Vinci mysteriet", så er jeg sikker på, at denne bog vil ryge ind på din favoritliste. Og så vil jeg anbefale alle læsere at slå et smut forbi Kate Mosses hjemmeside. Det er et rigtigt godt site, der kan give dig en hjælpende hånd med læsningen.

Oversat af Jette Røssell. Aschehoug, 2006. 608 sider. Kr 299,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.