Kulmanden af Jens Henrik Jensen

Oprettet: 22.10.2007 - 11:06

Bog: "Kulmanden" af Jens Henrik Jensen

Bogens forside

En ukendt mand, dræbt med knivstik, bliver fundet i kulbjergene ved et kraftværk i Esbjerg, og kriminalassistent Nina Portland begynder at grave i sagen - Opklaringen fører hende til Berlin, men br

Forfatter: 
Jens Henrik Jensen
Udgivet: 
2008
Forlag: 
Valby : Borgen
Sidetal: 
561
Lån bogen - Køb bogen

Fra et lig i en kulbunke på Esbjerg Havn til gemmeleg i Istanbuls menneskemylder. Nina Portland kommer vidt omkring i denne atmosfærefyldte moppedreng af en international thriller.

Jens Henrik Jensen har tidligere skrevet om den esbjergensiske kriminalassistent i "Økseskibet" fra 2004. Denne sag gjorde Nina til PET’s lokale kontaktperson og gav hende et internationalt netværk, som hun i den nye sag har god brug for at trække på.

Fundet af to lig, der identificeres som tyrkiske mænd, trækker snart tråde til både Berlin og Tyrkiet. Optrævlingen af den indviklede sag implicerer såvel kurdernes frihedskamp som Tyrkiets ansøgning om optagelse i EU. En dansk fotograf er omkommet ved en færdselsulykke i Tyrkiet, men hans autistiske ven og medhjælper overlevede, og han er tilsyneladende i besiddelse af en hemmelighed, som ukendte gerningsmænd er villige til at dræbe for at få fingre i.

Ninas sporhundegen og veludviklede retfærdighedssans får hende til at arbejde med sagen også på egen hånd, og hendes intuition lader hende se sammenhænge før alle andre. Egentlig skulle hun sidde på skolebænken til et lederaspirantkursus, men selv om hun bestemt er ambitiøs, trækker det praktiske opklaringsarbejde mere i hende. Vanen tro bliver hun så involveret, at hun udsætter både sig selv og sin familie for fare …

Lokaliteter i Esbjerg og på Ninas barndomsø Fanø spiller en stor rolle i bogen, der således meget forfriskende har omdrejningspunkt i den danske provins trods det internationale udsyn. Den slentrende detaljerige skildring eksploderer til tider i mere dramatiske hændelser, og fokus veksler mellem privatliv og storpolitik.

Bogen kan kaldes en femikrimi i den forstand, at der tegnes et portræt af den kvindelige hovedperson i den sædvanlige konflikt mellem karriere og familie. Nina er enlig mor til den 12-årige Jonas og får dårlig samvittighed, når aftensmaden endnu engang bæres hjem i en pizzabakke, eller hun igen må overlade ham til sine reserveforældre på Fanø, mens hun selv er på farten. Muligheden for en spirende forelskelse i en kollega strejfes også - men disse mere ”bløde” elementer overskygger langtfra den spændende handling og opleves ikke påklistrede. Romanen henvender sig bestemt til både mænd og kvinder med sin blanding af action og eftertænksomhed.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 13:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 12:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 19:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 15:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.

Artikel: Årets anmelderfavoritter

13.12.2016 - 12:52 - Barbara Rugholm Hessellund

2016 synger på sidste vers, og hvis jeg skulle forberede en nytårstale, skulle den tage udgangspunkt i årets litteratur. Hvilken bedre prisme kan man tænke sig?

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i december

03.12.2016 - 23:54 - Marit

Jane Gardam, Håkan Nesser og Bob Dylan er december måneds højdespringere på min skala.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - november 2016

01.11.2016 - 18:06 - Marit

Igen en stor læsemåned, hvor vi kan glæde os til bl.a. Erling Jepsen, Thomas Rydahl, Josefine Klougart og Orhan Pamuk.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2016

03.10.2016 - 09:44 - Marit

Jussi og Reuter; Ragde, Guillou og Murakami, det mærkes at BogForum er lige om hjørnet, og der er meget at glæde sig til.