Krummeklubbens skamløse søstre af Mian Lodalen

Oprettet: 17.05.2004 - 08:00

Bog: "Krummeklubbens skamløse søstre" af Mian Lodalen

Bogens forside

Den lesbiske My fortæller galgenhumoristisk om sit rodede liv i Stockholm blandt mennesker af mange forskellige seksuelle observanser, hvor hun leder efter Den Store Kærlighed

Forfatter: 
Mian Lodalen
Udgivet: 
2003
Forlag: 
Fringeløv
Sidetal: 
236
Lån bogen - Køb bogen

"Krummeklubben" består af 2 lesbiske og 1 heteropige :"Vi er er sorgløse som nye lottomillonærer, frejdige og positive som Sissel Kyrjebø og utrættelig i vores nysgerrighed…… Og alligevel er det os der sidder som lammede og stirrer infantilt på stendøde telefoner!"

"Livet som single har utallige fordele. Så mange at jeg overvejer at lave et show og rejse land og rige rundt og prædike singleliv". Sagt af bogens hovedperson, My, en yngre lesbisk freelancejournalist i Stockholm. Selv om det lesbiske miljø danner rammen om denne rapkæftede, frække, åbenhjertige, skægge og hudløse roman, behøver man ikke være "cool lebbe" for at overgive sig helt til dens selvironiske charme.

Romanen har form som en dagbog, og gennem ½ år følger vi Mys trængsler på det frie marked. Selv hun begynder at vakle i troen på det højt besungne singleliv efter flere opslidende affærer. Iflg hende er lebberne de dårligste til at holde sammen: "Undersøgelser viser at vi går fra hinanden efter 3 år. Ikke nok med at vi tilhører den laveste kaste, ifølge skilsmissestatistikken er vi værre end promiskuøse bøsser og heteropar hvor kønnene konkurrerer om at være dårligst til at forstå hinanden".

Men heldigvis er My en del af "Krummeklubben", en forening af 3 veninder - 2 homo og 1 hetero. Navnet kommer af, at de altid må nøjes med smulerne, når det gælder kærlighedsforhold.

Bogens form og stil er meget Bridget Jones-agtig, men på ét punkt adskiller den sig væsentligt: Sexskildringerne er meget direkte og informative. De bliver dog aldrig decideret pornografiske, da de næsten altid ender ufrivilligt komisk. Beskrivelsen af, hvordan My bliver afsløret i toget med elskerinden i overkøjen og hele sexlegetøjet på, er både pikant, hylende morsom og rørende. Man aner smerten under overfladen.

"Krummeklubben" er let at læse, fyldt med hurtige replikker og rap slang. Når veninderne mødes over en gang sprut, bliver der ikke lagt fingrene imellem.

Det er Mian Lodalens debut som romanforfatter. Hun er uddannet journalist , erklæret lesbisk og i sit hjemland Sverige en kendt debattør.

Oversat af Iben Nink. Fringeløv, 2003. 236 sider. Kr. 198,-
Flere bøger om bøsser og lesbiske

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.