Kongen af Europa af Jan Kjærstad

Oprettet: 20.03.2006 - 13:05

Bog: "Kongen af Europa" af Jan Kjærstad

Bogens forside

På toppen af både en glamourøs IT-karriere og et fjeld i Jotunheimen beslutter Alf Veber at lægge sit liv radikalt om, afhænde sine aktiver, droppe jobbet og starte på en frisk - helst sammen med s

Forfatter: 
Jan Kjærstad
Oversætter: 
Camilla Christensen
Udgivet: 
2011
Forlag: 
Biblioteksmedier
Sidetal: 
430
Lån bogen - Køb bogen

En udviklingsroman om at miste alt og finde sig selv, om at have mange kundskaber, men alligevel ikke vide noget og om at passere livets portaler og komme ud på den anden side.

Alf Veber tager på skitur nytårsaften år 1999 for at fejre årtusindskiftet på den fjeldtop i Jotunheimen, hvor han som ung fik et kys af den uforglemmelige Anna. Han farer vild og ender med at tilbringe nytårsaften i en snehule. En anledning for ham til at overveje sit liv.

Alf vokser op i middelklasse-Oslo og er - som Kjærstad - født i 1953. Barndommen er en god halvtredserbarndom med leg, hulebygning og slagsmål, med venskaber, ikke mindst pigevenskaber. Vigtigst i barndommen er Johanne, som han møder første gang i et sæbekassebilløb, hvor hun overhaler ham, og han ender på sygehuset. Jo­hanne er en rigtig Kjærstad-pige – i slægt med Nefertiti fra Jan Kjærstads trilogi om Jonas Wergeland. Det bliver dog ikke Johanne, men nordnorske Anna Fleischer, som bliver Alfs uopnåelige forelskelse.

Studietiden er turbulent. En plan om at styrte monarkiet bliver til ingenting, ligesom 'den store bog om barokken', som han skriver på i flere år. Det nyopdukkede internet viser sig perspektivrigt, og han opretter en internetportal: euroway.no - et netsted, som skal føre de nysgerrige nordmænd direkte til Europas kultur.

Euroway bliver en succes. Efter et givtigt salg bliver den til Alfs forargelse vendt om til  en ussel markedsføring af Norge, som skal lokke europæerne til Geirangerfjorden og til at spise norske laks.

Alf bliver rig, men hans tilværelse krakelerer. Han rejser til London, hvor Anna ophol­der sig. Det korte kys på fjeldtoppen har fyldt ham med længsel, men Anna afslår ham.

Det bliver 'down and out' i London. Han ernærer sig som gademusikant, men får tid til 'at finde tomheden i sig selv' og til at møde helt andre mennesker end jetsetterne fra Oslo. Til slut og nu afklaret forlader han London for at drage videre til kontinentet.

"Kongen af Europa" er lang og til tider sej bog om ’Norge og vi nordmænd’, men også en bog med en fantastisk fortællelyst. Den er som et kalejdoskop, hvor man, hver gang man drejer det, ser nye mønstre i de farvede brikker. Den skal læses for sine analyser af et moderne liv, hvor vi er ude af stand til at skille uvæsentlige oplysninger fra væsentlige – en analyse af det informationssamfund, hvor kundskaber og fakta ofte skygger for den virkelige viden.

Oversat af Camilla Christensen. Samleren, 2005. 430 sider. Kr 369,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.