Kirkegården i Prag af Umberto Eco

Oprettet: 30.07.2012 - 09:22

Bog: "Kirkegården i Prag" af Umberto Eco

Bogens forside

Historisk roman fra 1800-tallets Europa, hvor konspirationsteorier og forfalskede dokumenter ryster regimerne - I Paris lever mesterforfalskneren Simonini, og da han forfatter det hemmelige d

Forfatter: 
Umberto Eco
Oversætter: 
Lorens Juul Madsen
Udgivet: 
2012
Forlag: 
Rosinante
Sidetal: 
527
Lån bogen - Køb bogen

Konspirationsroman over alle konspirationsromaner – Dan Brown kan godt gå hjem og lægge sig, her er intelligent underholdning for alle pengene for den udholdende læser.

Pyha! Det er lang tid siden jeg har læst Umberto Eco, og så bliver jeg kastet ud i en litterær, konspiratorisk tour de force gennem Europas historie i det 19. århundrede i selskab med alverdens efterretningstjenester og den mest gennemført utiltalende hovedperson, jeg har mødt i litteraturen.

Simone Simonini fører dagbog over sit liv for at få klarhed over hvem han er. Han har et exceptionelt talent for at udfærdige dokumenter, som kunne have eksisteret, og da han i 1861 kommer til Paris, bliver hans evner med pen og papir snart opdaget af diverse efterretningstjenester. Og så går det slag i slag med sorte messer, frimurere – you name it. Men kan vi stole på hans dagbog? Og hvem er den abbed der hele tiden blander sig?

Bogen kunne fremstå som ét langt smædeskrift mod jøder og frimurere, men det er jo samme sag, hvis man drejer det rigtigt, og det gør Simonini. Findes der ikke dokumentation for deres kriminelle og samfundsskadelige tilbøjeligheder, fremskaffer Simonini den snildt, bl.a. de famøse ”Zions Vises Protokoller”, hvor en ”kilde” afslører at højtstående jøder har mødtes på den jødiske kirkegård i Prag for at overtage verdensherredømmet og fordele det mellem sig.

Nu ved vi jo godt, at selv om det er fiktion, hedder forfatteren Umberto Eco, så intet er som det ser ud til. Alle personer i bogen har eksisteret undtagen Simonini - og det har han måske alligevel. ”Zions Vises Protokoller” er også et historisk faktum, der dog i 1921 af The Times blev tilbagevist som et falsum. Det har dog ikke afholdt antisemitter verden over i at bruge det mod jøderne – også i dag.

Umberto Eco har med ’Kirkegården i Prag’ sat fokus på antisemitismen i fortid og nutid, man kan også nemt drage paralleller til nutidens efterretningstjenesters metoder - ”målet helliger midlet”.

’Kirkegården i Prag’ ville være en cliffhanger, hvis den ikke var så ordrig, den kræver absolut sin læser. Det er også svært at komme gennem en bog, der ikke indeholder en eneste sympatisk person.

Den danske udgave er kilde til et opgør mellem forlag og oversættere, den er nemlig ikke oversat af Ecos sædvanlige oversætter, Thomas Harder. Han takkede nej til den tarif, forlaget tilbød. Jeg kender ikke kildesproget; umiddelbart virker oversættelsen OK, men korrekturlæsningen er noget mangelfuld.

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • thorodin

    tir, 09/10/2012 - 05:51

    Alene forsiden kunne jo lede til en fundering over oversættelsens kvalitet....hvordan kan den jødiske gravplads i Prag blive til en kirkegård?

     

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.