Kim Novak badede aldrig ved Genesaret af Håkan Nesser

Oprettet: 15.03.2011 - 16:10

Bog: "Kim Novak badede aldrig ved Genesaret" af Håkan Nesser

Bogens forside

Erik fortæller underfundigt om dén sommer, hvor Det Rædselsfulde gjorde ham voksen som 14-årig: moderens sygdom, broderens kærlighedshistorie og deres fælles ophold med vennen Edmund i hytten ved s

Forfatter: 
Håkan Nesser
Oversætter: 
Jan Mølgaard
Udgivet: 
2001
Forlag: 
Århus : Modtryk
Sidetal: 
224
Lån bogen - Køb bogen

14-årige Erik har en manende remse af ord, som indbefatter alt det i hans liv, som er forfærdeligt og ubegribeligt: Cancer-Treblinka-Kærlighed-Bolle-Døden, og den bruger han flittigt denne forunderlige sommer …

Ja, det er sommer i Sverige. Det er i begyndelsen af 60’erne. 14-årige Erik skal tilbringe nogle måneder i sommerhus sammen med vennen Edmund og storebroren Henry. Årsag: Erik og Henrys mor ligger for døden af kræft, og Edmunds mor er indlagt til alkoholafvænning. Det er selvfølgelig meget trist, og det kører rundt i drengenes bevidsthed, samtidig med at de helst vil flygte fra alt det triste.

Men lige så væsentligt er forholdet til det andet køn; ja, det sidste spiller den allerstørste rolle, det er det, alt andet kredser om. Og på en måde er sommeren god og varm og let: ”Livet skal leves, som var man en sommerfugl på en solskinsdag.” Alt tegner så godt, men ender så skidt …for det er også sommeren, hvor det Rædselsfulde sker.

Og det hænger på en måde sammen med Ewa Kaludis, der ligner 60’ernes smukke amerikanske filmstar Kim Novak. Hende bringer Henry en dag med hjem, og hun er virkelig noget: kommer kørende på sin røde Puch, stort platinblondt hår holdt sammen af et rødt tørklæde, solbriller, stramme slacks og bluse, der strammer over brysterne. Simpelthen indbegrebet af en drengedrøm, og hun er jo tilmed drengenes lærervikar fra skolen. Alle er forelskede i hende! Men hun er også kæreste med den lokale håndboldstjerne Berra.

Det må gå galt! Og det går galt, rigtig galt! Det Rædselsfulde indtræffer! Berra Albertson bliver fundet myrdet. Og hvem er morderen? Henry mistænkes, men intet kan bevises, så sagen henlægges efter et stykke tid.

Erik bliver faktisk gift med den smukke lærerinde på et langt senere tidspunkt, og mordet opklares næsten .. for det er så subtilt, at gåden overlades til læseren at løse. Selvom nogle nok vil føle det utilfredsstillende, at vi ikke får løsningen serveret på et fad, synes jeg det passer så eminent godt på denne kriminalhistorie, som handler meget mere om pubertet og forelskelse og det gode og det onde i livet.

Jeg synes, det er en fantastisk bog - fuld af poesi, humor, selvironi, vemod, bedrøvelse og en smuk og sanselig sommer ved en svensk sø i 60’erne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.