Kamæleonens skygge af Minette Walters

Oprettet: 27.10.2008 - 13:06

Bog: "Kamæleonens skygge" af Minette Walters

Bogens forside

Krimi. Den unge løjtnant Charles Acland vender hjem fra Irak-krigen med svære skader og en ændret personlighed.

Forfatter: 
Minette Walters
Udgivet: 
2008
Forlag: 
Samleren
Sidetal: 
406
Lån bogen - Køb bogen

Forrygende spændende og højaktuel psykologisk kriminalroman

Minette Walters' kriminalromaner ligner ikke ret mange andre kriminalromaner. De er skrevet i en unik stil, hvor uddrag af lægejournaler, afhøringsprotokoller, avisartikler blandes med fortællingen. Det bringer handlingen i romanen videre på en elegant måde, samtidig med at vores nysgerrighed bliver pirret. Som regel er der også en aktuel vinkel på historierne fra Minette Walters' side. Denne gang er det en hjemvendt soldat fra Irak, som er hovedperson. Løjtnant Charles Acland overlever som den eneste en vejsidebombe i Irak, men bliver hårdt såret. De psykiske eftervirkninger er dog langt værre, og selv om han får hjælp af en psykiater, kommer han efter udskrivelsen til London fyldt med skyldfølelse, paranoia og vrede. Ved nærkontakt reagerer Charles meget voldsomt, og han kommer derfor i politiets søgelys, da en ældre mand bliver slået ned kort efter et tilfældigt møde med Charles. Politiet kobler overfaldet sammen med tre uopklarede mord på ældre bøsser og mistænker Charles for at være indblandet. En kvindelig meget utraditionel vagtlæge møder Charles, passer på ham og hjælper ham med at få styr på sit liv og sin vrede. Hun hjælper også politiet med at opklare forbrydelserne, så morderen bliver fundet. Morderens identitet kom som en overraskelse for mig, og det er vel noget af den største ros man kan give en kriminalroman!

Det gode ved romanen er, at man som læser er i tvivl hele tiden. Er det Charles, der er morderen? Hvorfor er han så vred på kvinder og navnlig sin tidligere kæreste? Og hvorfra kender han nogle hjemløse, som har haft forbindelser til de tre dræbte? Charles er ikke let at holde af som hovedperson, men langsomt kommer man ind under huden og får forståelse for hans reaktioner.

Jeg er vild med Minette Walters’ romaner, og denne lever helt op til mine forventninger. Både fordi handlingen er uforudsigelig, og fordi hun formår at give mig sympati for mennesker, man normalt ikke hører meget godt om.

Oversat fra engelsk af Hanne Tang efter 'The chameleon's shadow'. Samleren, 2008. 406 sider.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.