Kald mig prinsesse af Sara Blædel

Oprettet: 13.06.2005 - 12:05

Bog: "Kald mig prinsesse" af Sara Blædel

Bogens forside

En række kvinder voldtages af en mand, de har mødt på netdating, Et af ofrene bliver kvalt, og kriminalassistent Louise Rick sættes på sagen, For at fange den anonyme mand opretter hun selv en netd

Forfatter: 
Sara Blædel
Udgivet: 
2005
Forlag: 
Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
310
Lån bogen - Køb bogen

Kunne du tænke dig at få din nattesøvn ødelagt af en god dansk krimi? Kan du lide at læse en velskrevet politiroman, hvor plottet fænger fra først til sidst, og hvor du nervøst sluger kapitel efter kapitel?

Okay – så prøv Sara Blædels nye krimi.

Sara Blædels anden krimi om kriminalassistent Louise Rick er en rigtig grim historie om netdating, som udvikler sig helt galt. På Københavns Politigård får man en anmeldelse om en grov voldtægt, hvor kvinden har mødt sin tilsyneladende så charmerende og opmærksomme kavaler på nettet.

Mandens identitet kan ikke spores, men det viser sig alligevel, at han tidligere har brugt samme fremgangsmåde og efterladt sig dybt traumatiserede kvinder. Efter endnu en voldtægt, hvor det unge offer bliver kvalt i sit eget opkast, intensiverer politiet efterforskningsarbejdet, og Louise Rick må spille meget højt spil og bruge utraditionelle metoder for at komme ind på livet af den nærmest psykopatiske gerningsmand.

Handlingen i "Kald mig prinsesse" er simpelthen spændende, og den er skrevet i et godt og ligefremt sprog, så man vil helst læse den i ét hug. Koblingen af traditionelt politiarbejde og Louise Ricks person og privatliv går op i en højere enhed, som leder tankerne hen på f.eks. en Liza Marklund eller en Anne Holt. Med andre ord en nutidig nordisk krimi, hvor man håber, at forfatteren har stof til mange flere af slagsen. Sara Blædel (født 1964) er journalist og udgav sin første krimi om Louise Rick, "Grønt støv", i 2004.

Læs anbefalingen af Grønt støv
Læs mere om Sara Blædel
Interview med Sara Blædel om debuten Grønt støv

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.

Artikel: Årets anmelderfavoritter

13.12.2016 - 13:52 - Barbara Rugholm Hessellund

2016 synger på sidste vers, og hvis jeg skulle forberede en nytårstale, skulle den tage udgangspunkt i årets litteratur. Hvilken bedre prisme kan man tænke sig?

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i december

04.12.2016 - 00:54 - Marit

Jane Gardam, Håkan Nesser og Bob Dylan er december måneds højdespringere på min skala.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - november 2016

01.11.2016 - 19:06 - Marit

Igen en stor læsemåned, hvor vi kan glæde os til bl.a. Erling Jepsen, Thomas Rydahl, Josefine Klougart og Orhan Pamuk.