Kærlighedens historie af Nicole Krauss

Oprettet: 20.02.2006 - 13:05

Bog: "Kærlighedens historie" af Nicole Krauss

Bogens forside

En familiehistorie om den gamle jøde Leo Gursky og den unge Alma, som ikke kender hinanden, men bindes sammen af bogen Kærlighedens historie, som Leo skrev for mange år siden i Polen før anden verd

Forfatter: 
Nicole Krauss
Oversætter: 
Claus Bech
Udgivet: 
2006
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
260
Lån bogen - Køb bogen

Vemod og humor følges ad i historien om den gamle Leo Gursky, den unge Alma og om bogen "Kærlighedens historie", som Leo skrev for mange år siden.

Leo Gursky lever et ensomt liv i New York. Så ensomt, at tanken om at skulle dø ubemærket får ham til at foranstalte små hverdagsuheld som at vælte tårnet af dåsebønner i supermarkedet, tabe byttepengene etc. Så er han blevet bemærket den dag, hvis nu han skulle dø...

Alma Singer er en snusfornuftig teenager, der savner sin far. Han døde, da hun var 7 år, og Alma lægger hele sin sjæl i at huske ham. Derfor har hun gjort faderens store interesse for vildmarksliv til sin egen. Ikke nogen let opgave, når man bor i Brooklyn. Desuden ar­bejder hun ihærdigt på at finde en ny mand til sin mor, og endelig er der arbejdet med at holde den dybt religiøse lillebror inden for normalitetens rammer.

Og så er der "Kærlighedens historie", bogen, som Leo Gursky skrev i sin grønne ungdom til sin elskede. Deres veje skiltes på grund af 2. verdenskrig, og da Leo efter krigen kommer til USA, er hun uden for rækkevidde. Han opdager dog, at deres kærlighed har båret frugt – og hele sit liv følger Leo sin søns opvækst, sagtmodigt og i det skjulte. Manuskriptet til bogen overdrog Leo før krigen til en ven, og han har altid troet, det var gået tabt – men  en dag dukker det op igen.

Bogen har så at sige sit eget liv og snor sig gennem romanens skæbnefortællinger, der hele tiden er forankret i Leos livshistorie eller i fortællingen om Alma, der ikke uden grund har sit navn til fælles med Leos elskede. Mens bogen driver sit spil, nærmer de to sig deres eneste og endelige møde.

"Kærlighedens historie" er en rørende og vemodig fortælling om at elske og miste – men også om at trodse virkeligheden og tage livtag med den, når det hele bliver for svært. Den er fortalt med en forløsende humor. En dejlig bog, som jeg læste med en klump i halsen og en lille kluklatter.

Oversat af Claus Bech. Gyldendal, 2006. 260 sider. Kr 299,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.