Kære fucking dagbog af Henrik List

"Kære fucking dagbog" af Henrik List

Bogens forside

Realityroman om den 15-årige Kat, emo- og punkerpige og forfatterspire fra en københavnsk forstad, der skriver dagbog de sidste 8 måneder før rydningen af Ungdomshuset i 2007

Udgivet: 
2009
Forlag: 
Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
384
Lån bogen - Køb bogen

"Fuck det nederen. Ungeren skal ryddes, det SÅ vold fucked-op og SÅ fucking latterligt, at jeg næsten ikke fatter det endnu…"

Bogen om Kat - en EMOpige i miljøet omkring Ungdomshuset i tiden omkring nedrivningen.

”Kære fucking dagbog…. Jeg har sat min mor til salg for 100 dollars på eBay… fordi jeg kan…” Sådan begynder historien om Kat, der er en lettere utilpasset teenager, der bor sammen med sin mor. Hendes far er ikke helt tilregnelig, så hos ham er der ikke meget støtte at hente.

Kat er EMO, det betyder at hun er følsom, godt kan lide feminine drenge, elsker at gå i sort og pink tøj, har en masse problemer i sit liv og hører musik som ikke lige er det alle andre hører. EMO er en forkortelse for Emotional og er en musikstil, en poppet og melodisk slags punkrock. Udseendet er vigtigt for EMOer, de skal have pjusket pandehår ned over øjnene, overdreven make-up, for småt, stumpet og stramt tøj og være ultratynde.

Bogen følger Kat og hendes teenageliv fra 1.8.2006-1.3.2007, hvor ”Ungeren” bliver revet ned. Hun har mange problemer i sit liv, både med venner (ingen venner), kærester, skolen og forældre. Det miljø hun befinder sig i, genererer også en masse problemer, de unge er utilpassede og strider mod samfundets normer og regler.

Det er ikke nemt at være Kat (eller teenager i det hele taget) og som læser får man en form for sympati med hende, selvom hun også kan være naiv og øretæveindbydende.

Bogen er bygget på en gruppe københavnske emo- og punkpigers rigtige dagbøger fra perioden omkring marts 2007, hvor Ungdomshuset blev revet ned.

Interessant læsning, forfatteren har virkelig sat sig ind i stoffet, men bogen bliver for lang synes jeg! Jeg er nok heller ikke målgruppen, for selvom jeg har været teenager engang, tager jeg afstand fra en del af det Kat gør. Målgruppen er nok mere piger på samme alder som Kat, der elsker at læse i andres dagbøger:-)

Til top