Kære Agnes! af Håkan Nesser

Oprettet: 28.09.2004 - 08:36

Bog: "Kære Agnes!" af Håkan Nesser

Bogens forside

Da de to gamle ungdomsveninder Agnes og Henny mødes efter mange års adskillelse, opstår der et nyt venskab mellem dem - De kommunikerer via breve, og på et tidspunkt foreslår Henny at Agnes skal sl

Forfatter: 
Håkan Nesser
Oversætter: 
Jan Mølgaard
Udgivet: 
2004
Forlag: 
Modtryk
Sidetal: 
155
Lån bogen - Køb bogen

En brevroman mellem to midaldrende veninder - ikke om madopskrifter og teaterbesøg, men om hvordan man begår et mord!

Agnes og Henny var uadskillelige veninder, da de gik i skole, men som det jo tit sker, mistede de kontakten, da de blev voksne. Der er nu gået 19 år, og Agnes' mand dør. Stor er Agnes' forbavselse, da Henny dukker op til begravelsen, men lige så stor er den, da hun uden videre forsvinder efter ceremonien.

Nogle dage senere modtager Agnes dog et brev fra sin gamle veninde, der undskylder og siger, at hun ikke ville trænge sig på efter så mange år, men at hun gerne vil genoptage kontakten, og hun foreslår, at de korresponderer.

Bogen består af deres korrespondance, der dog viser sig ikke at være helt almindelig. Henny har brug for et mord, hun ikke kan knyttes til, og inspireret af Patricia Highsmiths roman "Skæbnesvangert møde", hvor to ukendte mødes i et tog og "bytter mord", foreslår hun, at Agnes begår mordet. Modydelsen er i dette tilfælde ikke et mord, men et klækkeligt beløb.

Agnes er selvfølgelig rystet, væmmet, forarget, bestyrtet, chokeret - og slår til. Hun kan bruge pengene, der vil sætte hende i stand til at blive boende i huset.

De to veninders korrespondence handler derfor ikke om teaterbesøg, gode bøger eller fælles minder, men om hvordan man bedst begår et mord. Alt planlægges i detaljer: hvor, hvornår og hvordan. Intet skal overlades til tilfældighederne. Sideløbende er der tilbageblik til deres fælles barndom og ungdom, set med Agnes' øjne.

Handlingen er svær at referere uden at afsløre for meget, læseren skal selv have fornøjelsen af at læse den meget overraskende slutning; netop som man tror, man har luret forfatteren, opdager man, at det omvendte er tilfældet.

Håkan Nesser, der bl.a. er kendt fra Van Veeteren-serien, har begået en meget velskrevet psykologisk krimi, der pirrer læserens litterære sanser. "Kære Agnes!" kan varmt anbefales til alle, der gerne vil hygge sig et par timer i selskab med et par uhyggelige veninder.

Oversat af Jan Mølgaard. Modtryk, 2004. 155 sider. Kr 199,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.