Jeg skriver til jer, fordi - af Paul Schiøtt

Oprettet: 01.06.2010 - 02:00

Bog: "Jeg skriver til jer, fordi -" af Paul Schiøtt

Bogens forside

Ditlev H. Møller, Lauravej 14, Valby skriver med stor lidenskab læserbreve til alt og alle. Og alt og alle svarer humoristisk og med stor entusiasme på de noget specielle breve ...

Forfatter: 
Paul Schiøtt
Udgivet: 
2000
Forlag: 
Haase
Sidetal: 
102
Lån bogen - Køb bogen

Veloplagt satire i brevform, hvor den gode Ditlev H. Møller søger hjælp til mangeartede problemer hos diverse offentlige instanser, firmaer og privatpersoner.

Da denne bog udkom for en halv snes år siden, morede jeg mig kosteligt over den. Nu var jeg spændt på at se, om tiden var løbet fra den. Det synes jeg egentlig ikke, selv om man i dag nok ville sende en mail i stedet. Guf for inkarnerede ATS-elskere og andre yndere af sproglige finurligheder!

Det er de to spøgefugle, Paul Schiøtt (Svikmølle-redaktør) og Uffe Stenstrop (radiovært), som under en opdigtet identitet sender breve til en række uskyldige modtagere. Deres stråmand antager forskellige skikkelser: Snart er han en skoleelev fra 8. klasse, der søger om at komme i erhvervspraktik hos Hells Angels, fordi det er mere tjekket end hos den private bager, snart er han en ældre herre, der tilbyder Danmarks Tekniske Museum sin store samling af sex-legetøj. Intet er for småt, privat eller pinligt at belemre andre med.

Andre lattertårefremkaldende eksempler er henvendelsen til politidirektøren om indkøb af en hashprøve fra politiets lager af beslaglæggelser, til Hotel Marienlyst om muligheden for at indlogere fire dværge i en dobbeltseng og til Tele Danmark vedr. levering af den danske del af internettet. Og tilsyneladende findes der foreninger og interesseorganisationer for selv de mest bizarre aspekter ved menneskelivet.

Det mest gribende ved bogen er, at langt de fleste modtagere behandler de mere eller mindre idiotiske forespørgsler seriøst, beklager at de ikke ser sig i stand til at hjælpe, og i mange tilfælde gør hvad de kan for at anvise andre muligheder. Nogle gange lugter de lunten og svarer tilbage i samme ånd, mens andre forskanser sig bag stift kancellisprog.

Balancen mellem parodi og plathed er selvfølgelig hårfin, men lykkes som regel – kun et par gange træder forfatterne over stregen efter min mening. Bogen afsluttes med et ubesvaret brev til forlaget, hvori Ditlev H. Møller harcelerer over at se sit navn misbrugt til barnagtigheder og tåbeligt nonsens, der kun har til formål at spilde andre menneskers tid. Han har en pointe, men morsomt er det nu alligevel!

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.