Isla og jagten på lykke af Stephanie Perkins

Oprettet: 21.11.2015 - 12:18

Bog: "Isla og jagten på lykke" af Stephanie Perkins

Bogens forside

17-årige Isla lever et stille liv sammen med sin bedste ven, autisten Kurt, på kostskolen i Paris.

Forfatter: 
Stephanie Perkins
Oversætter: 
Laura Konradi Brodersen
Udgivet: 
2015
Forlag: 
Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
349
Lån bogen - Køb bogen

Romantikken blomstrer i denne frydefulde cocktail fyldt med forelskelse og morsomme akavede ’kærestesituationer’ iblandet skærende hjertesorg og identitetsproblematik.

Endnu engang er vi på kostskole i romantikkens og byernes by Paris med små afstikkere til New York og Barcelona. Denne gang med charmerende og vittige Josh og smukke Isla i hovedrollerne. Isla er stormende forelsket i Josh, og han har et godt øje til hende, og i deres sidste år på kostskolen finder de sammen. Det er vanvittig sød romantik. Deres første famlende forsøg og små gestusser hen imod den store kærlighed giver uundgåeligt et sug i maven på læseren. Har du læst de to foregående romaner ’Anna og det franske kys’ samt ’Lola og naboens søn’, vil du kunne nikke genkendende til personerne i ’Isla og jagten på lykke’. Romanen her kan dog uden problemer læses som et selvstændigt værk.

Isla er en pige der passer sin skole til punkt og prikke. Karaktergennemsnittet fejler ikke noget, og alle døre står åbne for hende. Problemet er bare, at hun endnu ikke har de store fremtidsplaner for livet efter kostskolen. Josh derimod har det hele planlagt. Han er en yderst talentfuld tegneserietegner og i fuld gang med sin egen graphic novel, et værk han vil bruge som adgangsbillet til The Center for Cartoon Studies i Vermont. Han er yderst intelligent, men tiltroen til og engagementet i skolelivet i Paris er lig nul. Han ved ikke engang, om han ønsker at fuldføre dette sidste skoleår, hvilket i lige så høj grad er et oprør mod hans familiebaggrund. Han er grundigt træt af pænhedens facade grundet farens politiske virke hjemme i USA. I virkeligheden gør han alt for at blive smidt ud fra skolen, og desværre for Josh går ønsket i opfyldelse, da han mindst venter det. Bortvisningen og savnet af Josh sætter en række begivenheder og tvivl i gang hos Isla. Er hun og Josh nu også bestemt for hinanden, og er det ægte kærlighed Josh føler for hende? Samtidig kæmper hun med sin egen voksenidentitet og ståsted i familien.

Jeg er vild med Stephanie Perkins skrivemåde, som er umiddelbart fængende, sjov og kærlig. Hun rammer de mange følelser spot on, om det så er sorg, frygt for at miste, forelskelse eller dyb kærlighed. Følelser vi alle kan relatere til ung som gammel. Og er man blot en lille smule grådlabil, falder der også en tåre eller to undervejs. ’Isla og jagten på lykke’ er super læsning til teenager som voksen – og tag endelig ’Anna og det franske kys’ samt ’Lola og naboens søn’ med i købet – du vil ikke blive skuffet, hvis du har bare det mindste bløde punkt for romaner med romantik og kærestesorg.

Originally published by Pia Bechmann, Litteratursiden.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.