Ingeniør på de vilde vover

"Ubevidst rødgang" af Lars Frost

Bogens forside

Udviklingsroman, om ingeniøren Erik, der lever et kedeligt og forudsigeligt liv i 1970'ernes spirende velfærdssamfund præget af oliekrise, det dødende, gammeldags landbrug, kommunalreformen og opta

Udgivet: 
2008
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
302
Lån bogen - Køb bogen

Jeg har ikke tidligere læst noget af Frost, men det bliver ikke sidste gang .

"Ubevidst rødgang" er et rigtigt godt alternativ til Ben Q Holms, Thorstein Thomsens og Smærup Sørensens "Danmarksbøger".  Frost er befriende anderledes, fordi hans perspektiv på udviklingen er teknikkens: stål , jern og beton. Frost kan beskrive pilotering af broer og ingeniørmæssige landvindinger i det 20. århundrede, som var det et smukt landskab, læseren går ind i. Det er godt gået!

Desuden er jeg vild med den humor, der sniger sig ind i beskrivelsen af Erik og hans kone Grethes samliv, beskrivelsen af et snobbet middagsselskab for videnskabsmænd og kvinder i Venedig og beskrivelsen af, hvordan det kan være en befrielse at få menstruation, når man har en elendig italiensk elsker. Også det, at  den vindtørre og kedelige ingeniør Erik bliver elegant, interessant og sågar efterstræbt af en ung kvinde, ligeså snart han sadler om fra Danmark til Italien, er morsomt.

Kan absolut anbefales!Quote-right

Til top